En nem og lækker vegetarret med varme krydderier- Har du en rest peberfrugt eller mango, gør det sig også rigtig godt i retten 🙂
Butternut tikka masala
Antal
4
personerForberedelsestid
15
minutesTilberedningstid
20
minutesFryseegnet
Ja
Det skal du bruge
0,5 butternut squash
2 alm. løg
3 fed hvidløg
2 spsk olie
1 ds hakkede tomater
1 ds kokosmælk
1 ds kikærter
2 spsk citronsaft el. limesaft
1 bouillonterning
2 tsk garam masala
1 tsk spidskommen
chili efter smag
evt. revet ingefær
2,5 dl fraiche 5%
salt og peber
- Tilbehør
300 g ris eller bulgur
Sådan gør du
- Vask, halvér butternut squashen og fjern kernerne med en ske. Skær skrællen af butternut squashen og skær resten i små mundrette tern. (Det du ikke bruger fra den kan fryses ned – det smager rigtig godt bagt eller ristet på panden).
- Skræl og hak løg og hvidløg fint.
- Opvarm lidt olie i en gryde og svits butternut og løg til løgene klare.
- Tilsæt hvidløg, hakkede tomater, kokosmælk, drænede kikærter, bouillonterning og krydderier
- Lad retten simre 5-10 minutter.
- Skru ned for retten og rør fraichen i. Varm retten igennem uden at bringe den i kog , og smag den til med salt og peber, og evt. mere krydderi.
- Server med ris eller et godt stykke brød 🙂
Det smager bare vildt lækkert! Nammenam, det er helt klart en ny favorit herindefra.
Hvordan kan jeg gøre retten vegansk?
Dejligt 🙂 Så skal du udskifte fraichen med et plantebaseret alternativ 🙂