En vegetarisk udgave af min peanutbutter chicken. Jeg bruger chick free fra Naturli’ men andre kyllingerstatninger kan sagtens bruges 🙂 Ønskes en vegansk udgave af retten, erstattes madlavningsflødes med et vegansk alternativ.
Chick free i peanutbuttersauce med ris og ristet spidskål
Ingredienser
- 1 pk chick free eller lign.
- 1 spsk olie til stegning
- 1,5 tsk rød karrypasta
- 400 ml kokosmælk
- 250 ml madlavningsfløde 4 %
- 3 spsk peanutbutter (uden crunch)
- 3 spsk sojasauce
- 1 lime, ubehandlet (både saft og skal)
- salt og peber
Tilbehør
- 300 g ris
- 350 g blomkålsris
- 1 spidskål
- 1 spsk olie
- salt
Sådan gør du
- Opvarm lidt olie i en gryde og svits chick free stykkerne og karrypastaen af ganske kort.
- Tilsæt karrypasta, kokosmælk, madlavningsfløde, peanutbutter, sojasauce og saft fra 1 lime. (riv også skallen fra limen)
- Lad retten simre minimum 15 minutter, og smag den til med salt, peber og limeskal. Du kan evt. jævne sauce, hvis du synes den er for tynd.
Tilbehør
- Kog risen som anvist på posen. Blomkålsrisen kan varmes i mikroovnen og blandes i den kogte ris, eller koges med sammen med risen.
- Spidskålen vaskes og skæres i tynde strimler. Opvarm lidt olie på en pande og rist spidskål ved middelvarme til den er faldet sammen og blev gylden. Drys med lidt salt.
- Server peanutbutter saucen med ris og ristet spidskål, evt. et drys peanuts på toppen.
Pingback: 10 veganske retter der ikke vælter dit budget - Planteaederne