Den her suppe er altså bare lækker, hvis jeg selv skal sige det – også for dem som måske ikke er så glade for blomkål 😉 Og så mætter og varmer den selvfølgelig rigtig godt her i de kolde måneder.
Cremet blomkålssuppe med kartoffel og cheddar
Ingredienser
- 1 blomkål
- 700 g kartofler
- 1 alm. løg
- 1 liter vand
- 2 bouillonterninger, grøntsag
- 2,5 dl madlavningsfløde, mælk, fraiche eller yoghurt naturel
- 125 g cheddar
- 2 tsk sennep, dijon
- 1 tsk paprika
- salt og peber
Tilbehør
- 4 fuldkorns miniflutes eller 2 fuldkorns baguettes
- evt. et drys forårsløg til pynt
Sådan gør du
- Vask blomkålen og skær den i grove buketter. Kartoflerne og løget skrælles og skæres i grove stykker.
- Kom blomkål, kartofler og løg op i en stor gryde. Tilsæt vand og bouillonterninger og bring det hele i kog. Lad det simre til kartofler og grøntsager er møre.
- Brug en stavblender til at blende suppen helt glat.
- Tilsæt madlavningsfløde/yoghurt, cheddar, sennep og paprika.
- Når cheddaren er smeltet og rørt ud i retten, smages det hele til med salt og peber.
- Servér lunt fuldkornsbrød ved siden af suppen.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Virkelig lækker ret. Vi tog ikke madlavnings fløde i. Vi fik også fedtreducerede bacontern til
Kan man forberede disse retter om søndagen? Og spise det i løbet af ugen? Hvor længe på køl kan det holde?
Nogen retter kan godt laves på forhånd og evt. puttes i fryseren, men det varierer meget fra ret til ret.