Cremet og børnevenlig fiskelasagne med hvid fisk. I opskriften er der brugt pangasius filet, men du kan også bruge torsk, rødspætter eller lign.
Fiskelasagne med hvid fisk, spinat og porrer
Ingredienser
- 300 g sejfilet, optøet eller anden hvid fisk
- 2 gulerødder
- 1 stor porre
- 150 g cheasy mozzarella 13%
- 4 spsk rasp
- salt og peber
- 0,5 pk fuldkornslasagneplader
Bechamelsauce
- 5 dl minimælk
- 2,5 spsk hvedemel
- 1 spsk olie
- 1 tsk salt
- peber
- 1 tsk muskatnød stødt
- 450 g hakket spinat optøet
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
Bechamelsauce
- Ryst hvedemelet ud i 1 dl kold mælk i en mel jævner. Bring resten af mælken og olie i kog i en gryde under omrøring.
- Tilsæt meljævningen under omrøring. Kog sovsen igennem ca. 5 min. under omrøring. Smag til med 1 tsk. salt og peber og muskatnød.
- Optø spinaten og bland den i bechamelsaucen.
- Skræl gulerødderne og riv dem fint. Rens porren, skær toppen af og skær resten af porren i skiver. Bland grøntsagerne med bechamelsaucen.
- Skær den optøede fisk i mundrette bidder og fordel fisk og spinatblandingen mellem pastaplader i et ildfast fad i lag. Start med spinatblandingen, derefter lidt fisk, pastaplader osv. Slut med et lag spinatblanding og fisk.
- Drys lasagnen med revet ost og rasp.
- Bag lasagnen i ca. 45 minutter i ovnen.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n