Denne ostesuppe er meget mild og cremet i smagen, og kan sagtens spises af folk der ikke normalt kan lide ost. Som tilbehør serveres en lækker omgang sprød bruschetta.
Ostesuppe m. porrer og ovnbagte bruschetta
Ingredienser
Ostesuppe
- 25 gram fedtstof,
- 2 spsk hvedemel
- 1 liter vand
- 1 bouillonterning
- 150-200 g smøreost/flødeost f.eks. philadelphia el. buko
- 2,5 dl oma madlavningsfløde 4%
- 2 porrer
- salt og peber
Bruschetta
- 1 pk fuldkornsbaguettes
- 250 g cherrytomater el. tomater
- 1 spsk olie
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk oregano
- 1 tsk timian
- salt og peber
- evt. 1 spsk balsamico
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
Ostesuppe
- Opvarm fedtstof i en stor gryde og tilsæt melet – bland det godt sammen.
- Pisk vand i melblanding, lidt ad gangen, indtil det hele er rørt i og suppen koger.
- Tilsæt bouillonterning, flødeost, madlavningsfløde samt porreringe, og varm suppen godt igennem til flødeosten er smeltet.
- Smag til med salt og peber.
Bruschetta
- Skær brødet i skrå skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir
- Skær tomaterne i små stykker, og vend dem sammen med olie, presset hvidløg, (balsamico) og krydderier.
- Fordel tomatblandingen på brødet og bag dem i ovn i ca. 10 minutter til brødet er sprødt.
- Servér dem som en nem forret eller til suppe.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Pingback: Sund madplan uge 1 - Sund på budget
En virkelig lækker suppe! Mums.. har lavet den for anden gang idag, dog med 1/2 pikant 1/2 neutral ost. Lækkerier!