En rigtig hygge-ret, som spises med masser af godt fuldkornsbrød til. Husk at de tørrede bønner skal ligge i blød i 12 timer og koges inden brug. Alternativt kan du bruge butter beans på dåse.
Hvide bønner og svampe i italiensk tomatsauce
Ingredienser
- 150 g hvide bønner, tørrede kan erstattes med en dåse butterbeans
- 1 bakke champignoner
- 1 alm. løg
- 2 ds flåede tomater
- 140 g tomatpure
- 1 dl vand (el. rødvin)
- 2 gulerødder
- 5 fed hvidløg
- chili el. cayennepeber efter smag
- 2 tsk sukker
- 2 tsk basilikum
- 1 tsk timian
- 1 tsk oregano
- salt og peber
- 1 spsk olie til stegning
- 125 g cheasy mozzerella 13%
Tilbehør
- fuldkornsbrød, miniflutes eller baguettes
Sådan gør du
- De tørrede bønner sættes i blød i 10-12 timer og koges 1-1,5 time (se posen!). Alternativt kan bruges butter beans på dåse.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Vask champignonerne grundigt for jord og skær dem i skiver.
- Løg og hvidløg skrælles og hakkes fint. Gulerødder skrælles og rives fint.
- Opvarm lidt olie i en gryde. Svits champignonerne til de gyldne. Tilsæt de hvide bønner og lad dem riste med et par minutter. Hæld champignoner og bønner over i et ildfast fad.
- Svits løg og hvidløg kort i gryden. Tilsæt flåede tomater, vand, tomatpure, revet gulerod, sukker og krydderier.
- Lad tomatsaucen simre 10-15 minutter (gerne længere) til det hele er kogt sammen. Smag til med salt, peber og sukker.
- Hæld saucen over champignon og bønner, og drys herefter med revet mozzerella. Det hele bages i ovnen 5-10 minutter til osten er smeltet.
- Retten serveres med masser af godt fuldkornsbrød.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n