Ligesom at aftensmaden sagtens kan gøres både billig og sund, så gælder det naturligvis også for morgenmaden. Jeg har samlet lidt morgenmadsidéer som i kan lade jer inspirerer af og har samtidig beregnet prisen på dem, så i kan se hvor billigt det faktisk kan gøres.
I skal være velkommen til at dele jeres sunde og billige morgenmadsidéer i kommentarfeltet 🙂
Havregryn m. mælk og æblestykker
- 70 g. havregryn
- 3 dl. minimælk
- 1 æble i stykker
- Evt. lidt kanel
- Pris pr. portion: 6 kr
Yoghurt m. mysli og bananskiver
- 3 dl. yoghurt naturel (eller anden yoghurt uden tilsat sukker)
- 50 g. øko. mysli fra Gram slot (eller anden mysli med nøglehulsmærket)
- 1 banan i skiver
- Pris pr. portion: 6,5 kr
Rugbrød m. æg og tomat
- 2 skiver rugbrød
- 2 æg – enten kogt, lavet til røræg el. spejlæg
- 1 tomat i skiver
- Pris pr. portion: 6 kr
Rugbrød m. magert pålæg og agurkeskiver
- 2 skiver rugbrød
- 4 skiver magert pålæg (kylling, hamburgerryg, skinke, røget filet, osv.) Se efter nøglehulsmærket
- 6 tykke skiver agurk
- Pris pr. portion: 7 kr
Rugstykke m. ost og peberfrugt
- 1 fuldkornsrugstykke
- 2 skiver Samsø 16% (ca. 30 gram i alt)
- ½ rød peberfrugt i skiver
- Pris pr. portion: 7 kr
Omelet m. grønt og skinke
- 2 æg
- En håndfuld grønt, fx. løg, tomat, porre, peberfrugt, champignon (evt. taget fra fra aftensmaden)
- 25 g. skinketern
- Salt og peber
- Pris pr. portion: 7 kr
Knækbrød m. hytteost og peberfrugt
- 2 skiver fuldkornsknækbrød
- 2 spsk. hytteost 1,5%
- ½ peberfrugt i skiver
- Pris pr. portion: 5,5 kr