Nem og lækker one pot med kyllingekebab (du kan også bruge okse/lam, hvis du hellere vil det).
One pot pasta med kyllingekebab
Ingredienser
- 300 g kyllingekebab
- 1 spsk olie
- 2 alm. løg
- 2 tomater
- 2 peberfrugter
- 300 g fuldkornsspaghetti (el. pasta)
- 125 g flødeost m. hvidløg
- 7 dl vand
- 1 bouillonterning
- 0,5 tsk spidskommen
- 0,5 tsk paprika (evt. røget)
- chili eller cayennepeber efter smag
- salt og peber
Sådan gør du
- Rengør og hak løg, peberfrugt og tomater i tern.
- Opvarm olie i en stor gryde og svits kyllingekebaben et par minutter. Tilsæt grøntsagerne og lad det svitse med yderligere 2 minutter.
- Tilsæt spaghetti, flødeost, vand, bouillonterning og krydderier.
- Lad retten simre ved middelvarme til spaghettien er aldente og vandet er kogt næsten ind til en cremet sauce.
- Smag til med salt og peber.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Kan man erstatte flødeost, evt. med fløde?
Jeg tror den bliver for tynd og sjasket, og kommer desuden til at mangle den smag som flødeosten skal give retten. Så det vil jeg ikke anbefale.
Skal pastaen ukogt i retten?
Ja 🙂
Den smagte så lækkert Mums
Tusind tak, for dine altid lækre madplaner
Den faldte desværre ikke i god jord herhjemme.
Lækker og nem ret!
Jeg har en vegetar i husstanden, og jeg kan som regel sagtens lave en kødfri udgave til hende ved siden af.
I dette tilfælde tog jeg bare to gryder og i den ene lavede jeg det hele på samme måde, bare uden kebab – og så smed jeg kidney beans i til sidst. Hun godkendte den og spiste med stor appetit 🙂
Kan man mon bruge pikant ost til retten? Eller hvilken ost vil du anbefale?
Det kan du – men jeg anbefaler selvfølgelig at du bruge den i opskriften 😉
Denne ret var et hit.
Serverede den dog med ris og ikke pasta, hvilket gjorde at den dagen after kunne spises med andre rester, her i wraps, med fraiche m. Citron og hvidløg og frisk persille med citron og salt som topping. Der blev spist HELT op. 🙂
Tak for en rigtig lækker opskrift, blev spist af hele familien.
Mums en lækker ret
Mega lækkert! God cremet!
Lavede den idag med stærk paprika og chili. Det var dælme godt. Jeg kunne dog ikke finde flødeost med hvidløg, så det blev 4 fed hvidløg i stedet. Jeg stegte løg og hvidløg af inden kebabben kom i gryden. Retten har godt af at stå i 5 minutter efter gryden er taget af varmepladen.
Denne ret har vi lavet en del herhjemme – jeg skifter tomaterne ud med 1 dåse hakkede tomater, det synes jeg gør retten lidt ekstra cremet + jeg slipper for at skære tomaterne.
Smager super lækkert, og dejligt nemt at det hele bare skal I en gryde.