En lækker mexicansk inspireret one pot pasta der er kræve minimum arbejde og er færdig på ingen tid 🙂 Skal det være ekstra lækkert kan den toppes med din foretrukne mexi-topping f.eks. en klat salsa, fraiche, avocadotern, jalapenos eller majs 😛
One pot pasta tacostyle
Ingredienser
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk olie
- 400 g hakket oksekød max 10% fedt
- 1 peberfrugt
- 1 ds hakkede tomater
- 1 ds sorte bønner
- 5 dl vand
- 1 bouillonterning
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk paprika
- evt chili efter smag
- 300 g fuldkornspasta
- 100 g revet cheddar
Sådan gør du
- Skræl og hak løg og hvidløg fint.
- Peberfrugt skæres i tern, og hæld lagen fra de sorte bønner og skyl dem.
- Brun kødet i lidt olie i en gryde og tilsæt herefter løg og hvidløg som steges med kort.
- Tilføj peberfrugt og sorte bønner og lad det stege med 1 minutstid.
- Tilsæt krydderier, bouillonterning, dåsetomater, pasta og vand.
- Lad retten simre ved lav/middelvarme og rør undervejs. (Hvis retten bulderkoger, når vandet at fordampe inden pastaen er al dente)
- Når vandet er kogt næsten ind og pastaen er al dente, røres cheddarosten i retten.
- Smag retten til med salt og peber, og evt. mere krydderi efter smag.
Noter
Så bliv medlem og få adgang med det samme.