Disse sellerideller er nogen af mine absolut yndlings vegetarfrikadeller. De ligner faktisk rigtige frikadeller og har en lækker konsistens – sprød uden på og saftig indvendig 😀
Sellerideller med quinoasalat og fuldkornsbrød
Ingredienser
- 500 g knoldselleri
- 2 alm. løg
- 2 fed hvidløg
- 3 æg
- 1 dl rasp
- 3 dl havregryn
- 50 g revet ost
- 1 spsk hp sauce eller worcestershire sauce
- 1 tsk sennep
- 1,5 tsk salt
- peber
Quinoa salat
- 1 dl quinoa, hvid
- 1 ds kikærter
- 1 agurk
- 1 rød peberfrugt
- 1 rødløg
- 2 spsk olie
- 3 spsk citronsaft
- 1 spsk balsamico
- 2 fed hvidløg
- 0,5 tsk salt
- peber
- evt lidt hakket persille
Tilbehør
- 1 pk fuldkornsbaguettes eller miniflutes
Sådan gør du
Sellerideller
- Skræl sellerien og riv den fint. Løgene og hvidløg rives også fint.
- Bland selleri og løg sammen med de øvrige ingredienser og lad “farsen” trækker 5-10 minutter eller imens du laver salaten.
- Opvarm lidt olie på en pande og form sellerifarsen til små fine frikadeller – de er nemmeste at stege hvis de ikke bliver for store. Dellerne steges ved middelvarme, til de har en gylden stegeskorpe på begge sider og er gennemstegt. Vær tålmodig, hvis du vender dem for tidligt kan de gå i stykker.
Quinoa salat
- Skyl quinoaen og kog den som anvist på posen. Skyl den under kold vand og lad den dryppe af og hvile 5 minutter.
- Hæld lagen fra kikærterne. Agurk, peberfrugt og løg skæres i fine tern. Du kan evt hakke lidt persille fint og tilsætte hvis du har. Bland det hele sammen i en skål
- Bland en dressing af olie, citronsaft, balsamico, hvidløg, salt og peber.
- Vend dressingen sammen med kogt quinoa og grøntsagerne. Stil salaten på køl til den skal bruges.
- Brødet varmes som anvist på pakken og serveres sammen med selleridellerne og quinoa salaten.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Hej
Kan dellerne fryses?
Tak.
Hej 🙂 Ja det kan de (det står øverst i opskriften) 🙂
Kan man bruge havregryn i stedet for rasp? 🙂
Meget smagfulde deller. Dem laver vi igen
Smagte sååå dejligt! Det er bestemt ikke sidste gang. Min dreng på 2 år elskede dem også!
Mine unger på 13, 6 og 2 elskede de deller
De smager som kylling var min teenager kommentar.
Men forebredelsentiden er nærmere 1 time frem for 30 min. Når man selv skal rive og blande i hånden.