Chicken tikka masala

Sund madplan uge 14

Godmorgen 🙂 Det er blevet lørdag og 2. uge af Danmarks lockdown er næsten gået. Det har sjældent været vigtigere at få planlagt mad til flere dage og på den måde komme mindst muligt ned i supermarkedet. Derfor er der selvfølgelig en ny sund madplan klar til jer som jeg håber kan bringe lidt glæde i denne specielle tid 🙂

Prisen for denne uges madplan er 375 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 30. marts, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 29. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Indisk dahl med naanbrød

Tirsdag: Fyldt svinemørbrad på bund af grønt og kartofler

Onsdag: Chicken tikka masala

Torsdag: Fuldkornsboller med torskerognssalat og gnavegrønt
(Hvis du har råd, vil jeg gerne opfordre til at man udskifter rugbrødsdagen med take away fra din lokale yndlings restaurant el. café. Spisestederne har det super svært lige nu, så det er om at hjælpe dem så godt vi kan, så de stadig er her på den anden side af Coronakrisen)

Fredag: Græsk bøf med ovnkartofler og græsk kålsalat
(den overskydende feta (Puck) kan enten bruges i andre salater eller fryses ned til senere brug – jeg bruger selv mine nedfrosne rester til tærter og pizza)

Lørdag: Mørbradgryde

Søndag: Aspargessuppe med fuldkornsbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes 7,95 kr
  • 1 ps fuldkornskrydderboller 5 kr (tilbud)
  • 1 naanbrød, hvidløg 10 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 5 kr
  • 1 aubergine 10 kr
  • 1 bk champignon 11,50 kr
  • 1 kg gulerødder 6 kr (tilbud)
  • 2 kg kartofler 15 kr
  • 1 pebermix 15 kr
  • 1 spidskål 13 kr
  • 2 tomater, vej-selv 2 x 2 kr = 4 kr
  • 2 æbler 2 x 2 kr = 4 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 ps fransk inspireret grøntsagsblanding (el. grøntsagsbund), Lækkert og nemt 14,95 kr

Køl

  • 1 bk bacon i tern, 200 g. 11,95 kr
  • 1 pk bacon i skiver, 150 g 10,95 kr
  • 1 ok hakket oksekød 3-7%, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 1 bk kyllingebrystfilet 450 g 25 kr (tilbud)
  • 2 stk svinemørbrad, ca. 500 g 2 x 25 kr =50 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5% 12,95 kr
  • 1 pk puck 40+ dansk salatost (feta), 500 g 20 kr (tilbud)
  • 2 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr =16 kr

Kolonial

  • 2 ds aspargessnitter 2 x 7,95 kr = 16 kr
  • 1 ds cocktailpølser, 115 g 6,95 kr
  • 1 gl grøn pesto 7,50 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 3,95 kr = 8 kr
  • 2 ds kokosmælk 2 x 8,95 kr = 18 kr
  • 1 kg parboiled ris 7,95 kr
  • 1 ds tomatpasta, 140 g 2,50 kr
  • 1 ds torskerogn, 200 g 9,95 kr

Pris

375 kr

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • røde linser

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili
  • garam masala (krydderiblanding) kan købes i større supermarkeder og i Tiger.
  • ingefær kan undlades
  • koriander
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

9 Comments

  1. Hej,

    Som altid sidder vi klar lørdag morgen og venter i spænding på hvad næste uges madplan er, og tak for det! Det er som altid en fornøjelse!

    Når man trykker på linket til suppen kommer der en anden suppeopskrift frem. 🙂

  2. Tak for en god og smart madplan. Vi skal prøve den for første gang, men jeg syntes ikke helt at de link som der er til opskrifterne passer??? Asparges suppe bliver til pikantsuppe og torskerognssalat bliver til tunsalat

  3. Du har glemt cocktailpølser i indkøbslisten

  4. Der mangler kokosmælk på indkøbslisten 🙂

  5. Fantastisk luksus, lækker madplan, indkøbsliste der er sorteret
    Du fortjener en guldmedaljeeller fleretusind tak

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




*