Sund madplan uge 14

En ny uge venter lige om hjørnet, og derfor er der naturligvis en ny sund og billig madplan klar her på bloggen. Der er tre helt nye retter på planen, blandt en lækker græsk gyros, som i godt kan glæde jer til 🙂

Til info, skal jeg lige sige at “tørrede røde linser” er blevet rykket over i basislageret. Som alle de andre ting på basislisten, er røde linser noget man køber i relativt store mængder og ikke så ofte, derfor har jeg besluttet at rykke den over 🙂 Det betyder naturligvis ikke noget for opskrifterne eller menuen – du skal bare som altid huske at tjekke, at du har det der skal bruges for basislisten.

Prisen for denne uges madplan er 350 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 1. april, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra den 31. marts og der handles ind i Rema 1000.

Anbefalinger

Planen følger  som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkede som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

God fornøjelse og  rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Indisk dahl med fraiche og naanbrød

Tirsdag: Bagt kyllingebryst med pestokartofler og varm tomatsalat

Onsdag: Grov tærte med tun og porrer

Torsdag: Rugbrød med æg og tomat samt fiskefrikadeller

Fredag: Gyros med spidskålstzatziki og pitabrød

Lørdag: Hjemmelavet lasagnette

Søndag: Thai nudelsuppe med grøntsager og kylling

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 2 pk fuldkornspita, 4 stk 2 x 5,20 kr = 10,50 kr
  • 1 pk naanbrød 10 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 4,95 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 1 kg gulerødder 7 kr
  • 1 lime 3 kr
  • 1 kg nye kartofler 10 kr (tilbud)
  • 1 pebermix 14 kr (tilbud)
  • 3 porrer 3 x 4 kr = 12 kr
  • 1 spidskål 13 kr
  • 1 squash 6 kr
  • 2 stk tomater i bakker, 500 g 2 x 10 kr = 20 kr
  • 2 æbler 2 x 2 kr = 4 kr

Frost

  • 1 ps kyllingebryst, 750 g 37,95 kr

Køl

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 12,95 kr = 26 kr
  • 150 g cheasy revet mozzarella 13% 11,95 kr
  • 1 pk fiskemandens fiskefrikadeller, 120 g 10 kr
  • 1 pk hakket oksekød 3-7% 25 kr (tilbud)
  • 1 liter minimælk 7,95 kr
  • 400 g skinkekød i tern 29,95 kr
  • 10 æg 19,95 kr

Kolonial

  • 1 pk fuldkornsnudler, 250 g 7,95 kr
  • 500 g fuldkornspasta 7,50 kr
  • 1 gl grøn pesto 7,50 kr
  • 3 ds hakkede tomater 3 x 3,95 kr = 12 kr
  • 2 ds kokosmælk, 400 ml 2 x 8,95 kr = 18 kr
  • 1 ds tun i vand, 140 g 8,95 kr

Pris

Pris: 350 kr

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • remoulade
  • røde linser, tørrede

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterninger
  • chili stødt
  • oregano
  • ingefær
  • karry
  • koriander
  • spidskommen
  • paprika
  • rosmarin
  • timian

2 Comments

  1. Hvad er det lige at man skulle bruge 3 porre til?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*