vegetar lasagnette

Vegetar Lasagnette

En lækker vegetarisk udgave af den traditionelle lasagnette. Ønsker du at lave retten vegansk kan du skifte mælk og mozzarella ud med plantebaserede alternativer.

vegetar lasagnette

Vegetar Lasagnette

4.35 fra 29 stemmer
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Ret Vegetar
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 200 g røde linser
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 spsk olie
  • 2 gulerødder
  • 1 squash
  • 2 ds hakkede tomater
  • 140 g tomatpure
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk basilikum
  • 1 spsk oregano
  • 4 dl vand
  • 1 bouillonterning, grøntsag
  • 2 spsk balsamico eller hp sauce
  • salt og peber
  • 300 g fuldkornspasta
  • 75 g revet ost (mozzarella, emmentaler, osv)

Bechamelsauce

  • 5 dl minimælk
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 spsk olie eller smør
  • 0,5 tsk muskatnød stødt
  • salt og peber
  • 75 g revet ost (mozzarella, emmentaler, osv)

Sådan gør du
 

  • Hæld de røde linser i en sigte og skyl dem under den kolde hane.
  • Hak løg og hvidløg fint. Skræl og riv guleroden og squashen.
  • Varm olien op i en gryde og svits hvidløg og løg heri.
  • Hakkede tomater, tomatpure, krydderier, linser, gulerod, squash og bouillon hældes ved og gryden bringes i kog. Lad saucen simre i minimum 15-20 minutter, men gerne længere – 15-20 minutter er den kogetid, linserne behøver for at blive møre. Suger linserne for meget væde under kogningen, så spæd med lidt ekstra vand til saucen har passende konsistens.
  • Smag til med salt og peber.

Bechamelsauce

  • Lav en jævning af 1 dl mælk og mel. Bring resten af mælken og olien i kog i en gryde under omrøring. Tilsæt meljævningen under omrøring. Tilsæt ost og lad det smelte i saucen. Varm sovsen igennem, stadig under omrøring. Smag til med salt, peber og muskatnød.
  • Fordel pastaen i bunden af et stort ildfast fad og fordel herefter linsesauce henover. Slut af med bechamelsaucen og revet ost på toppen.
  • Bag lasagnetten ved 200 grader i ca. 35 minutter, til den er gylden og lækker på toppen, og pastaen er mør.

Noter

u003cliu003eTip: Du kan variere grøntsagerne i retten i det uendelige, f.eks. peberfrugt, champignon, spinat, aubergine, osv. og retten er super god hvis du trænger til at få tømt ud i grøntsagsskuffen.u003c/liu003e
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n

11 Comments

  1. Føjet til vores madplan, lyder lækkert Er det rigtig forstået, at pastaen lægges i bunden af fadet ukogt?

    • Britt // Sund på budget

      Ja det er korrekt 🙂

      • Michell Andersen

        Hej Britt. Har du en ide til hvad jrg kan bruge i stedet for pasta? Aubergine i tern måske?
        Jeg er fan af dine opskrifter, madplaner og indkøbslister. Livet blev da pludselig meget lettere

  2. De der linser de desværre bare ikke mig ‍♀️

  3. Skal pastaen koges inden den kommes i lasagnen?

  4. virkelig lækker lasagnette ! første uge jeg prøver at følge din madplan, det starter godt

  5. Så lækkert! Lavede det til aftensmad igår 🙂
    Dog brugte jeg ikke ikke balsamico… skulle det i sovsen sammen med grøntsager og andet?

  6. Livia Rasmussen

    Sovsen smagte godt, men måtte “ødelægge” retten da pastaen på ingen måde var kogt efter 35 minutter hvor osten var fint branket. Så måtte tage den sprøde ost af og ind i ovnen igen med resten. Næste gang tror jeg at jeg vil koge pastaen let inden

  7. Sovsen smagte godt, men måtte “ødelægge” retten da pastaen på ingen måde var kogt efter 35 minutter hvor osten var fint branket. Så måtte tage den sprøde ost af og ind i ovnen igen med resten. Næste gang tror jeg at jeg vil koge pastaen let inden

  8. Vores favorit ret!
    Laver den oftest som en lasagne. Det er virkelig godt.

4.35 from 29 votes (25 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*