Ugens kødfri dag byder på en lækker omgang veggiedeller med hjemmelavet tomatsalsa og madbrød med krydderurter. Alle tingene er meget velegnede i madpakken dagen efter 😛
Veggiedeller med hjemmelavet tomatsalsa og lynhurtige madbrød
Ingredienser
Veggiedeller
- 250 g kartofler
- 200 g gulerødder
- 1 squash
- 2 fed hvidløg
- 1 alm. løg
- 2 æg
- 2 spsk mel
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk paprika
- 2 tsk salt
- 0,5 tsk peber
- 1 spsk olie til stegning
Tomatsalsa
- 500 g tomater el cherrytomater
- 1 peberfrugt
- 2 alm. løg eller rødløg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk olie smagsneutral
- 0,5 spsk balsamico
- 0,5 tsk sukker
- 1 tsk basilikum
- chili efter smag
- salt og peber
- evt. en frisk dusk persille hvis du har
Tilbehør
- 1 portion madbrød se opskrift
Sådan gør du
- Start med at lave madbrødene – se opskrift .
Veggiedeller
- Vask og skræl kartofler og gulerødder. Pil løg og hvidløg, og vask squashen.
- Riv alle grøntsagerne fint.
- Læg de revne grøntsager på midten af et viskestykke, vikl det omkring grøntsagerne og vrid så meget væde som muligt ud af dem. Det er vigtigt at vride grøntsagerne på denne måde, da det ikke er muligt at presse nok væske ud med hænderne.
- Rør grøntsagerne med æg, mel og krydderier.
- Opvarm lidt olie på en pande og form grøntsagsfarsen til små fine frikadeller – de er nemmeste at stege hvis de ikke bliver for store. Dellerne steges ved middelvarme, til de har en gylden stegeskorpe på begge sider og er gennemstegt.
Tomatsalsa
- Vask og skær tomaterne og peberfrugten i små fine tern. Skræl løg og hvidløg, og hak dem fint.
- Bland en dressing af olie, balsamico, sukker og krydderier.
- Vend tomat, peberfrugt, løg og hvidløg sammen med dressingen. Smag salsaen til med salt og peber.
- Lad gerne salsaen trække i køleskabet 30 minutter.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Virkelig gode veggiedeller – tak for en god opskrift
Dejligt at høre 🙂
Hvor lang tid skal dejen hæve?
Den skal ikke hæve 🙂
Tak for mange gode madplaner
Er det muligt at finde hvor mange kalorier,fedt protein o.s.v der er i dine opskrifter nogle steder .
Tak for god mad
Heidi Nielsen
Dejligt at det kan bruges 🙂 Jeg har skrevet under FAQ om kalorie indhold og hvorfor det ikke er noget du finder her på siden 🙂 https://sundpaabudget.dk/faq/
Dejlig ret – også selvom man ved et uheld glemmer løgene i dellerne. Måske lidt voldsomt med hvidløg i alle tre ting. Men spist det blev det. Mums
Tak for en lækker opskrift. Olivenolie er ikke smagsneutral. Næste gang prøve jeg med olivenolie, det er sikkert endnu mere lækkert.
Hele familien var vilde med retten. Selvom vi er inkarnerede kødspiser, er det altid de vegetariske og veganske retter, vi vender tilbage til.