Den klassiske chicken tikka masala her i en vegetarisk udgave, hvor kyllingen er skiftet ud med chickfree (tidl. pipfri). Retten er stadig fyldt med smag og super lækker cremet sauce. Ønskes en vegansk udgave, udskiftes fraiche med et vegansk alternativ.
Chick free tikka masala
Ingredienser
Marinade
- 1 pk eller lign.
- 3 dl fraiche 5%
- 2 spsk citronsaft el. limesaft
- 3 fed hvidløg
- 0,5 tsk stødt chili
- 1 tsk ingefær,
- 2 tsk garam masala eller tandoori krydderiblanding
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk salt
- peber
Tikka masala
- 2 spsk olie
- 1 alm løg
- 1 ds hakkede tomater
- 400 ml kokosmælk, light
- 1 bouillonterning høns el. grøntsag
- salt og peber
Tilbehør
- 300 g ris
- 350 g blomkålsris
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til marinaden og kom chickfree stykkerne i marinaden. Lad det trække 1-2 timer (eller natten over, hvis du har tid) i køleskabet.
- Opvarm olien i en stor gryde. Svits løgene til de er klare, skru ned på middelvarme. Tilsæt chickfree stykkerne inkl. marinade og rør rundt. (varm ikke for meget på retten før kokosmælken er tilsat, da retten ellers kan skille).
- Tilsæt tomater og kokosmælk samt bouillonterning. Lad retten simre til saucen er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber, og evt. mere krydderi og citron.
- Servér med ris eller kogt grov bulgur og blomkålsris. Kog risen/bulguren som anvist på posen. Blomkålsrisen kan varmes i mikroovnen og blandes i den kogte ris/bulgur, eller koges med sammen med risen.
Det smagte rigtig godt. Synes dog, at det var som om, der lige manglede en smag. Vil prøve at putte lidt peanutbutter i næste gang 🙂
Ellers så prøv med lidt ekstra garam masala – jeg har lagt mærke til at de variere ret meget i styrke og smag, alt efter mærke, så det kan sagtens være det der er “galt” 🙂
Pingback: Ugens madplan uge 14 – Milles mad