Jeg elsker en god one pot i hverdagen, hvor det gerne må være nemt og hurtigt. Kombinationen af pesto og smørost er bare fantastisk, så du kan roligt kaste dig ud i denne grønne one pot 🙂 Retten kan også laves med chick free, hvis man er mere til det.
Cremet one pot pasta med kylling, spinat, squash og pesto
Ingredienser
- 400 g kyllingebryst, inderfilet eller lårfilet
- 125 g helbladet spinat,
- 1 squash
- 2 alm. løg
- 2 fed hvidløg
- olie til stegning
- 300 g fuldkornspasta
- 5 dl vand
- 2 dl mælk
- 1 bouillonterning
- 2 spsk pesto, grøn
- 100 g naturel flødeost
- 50 g revet parmesan
- salt og peber
Sådan gør du
- Kyllingen skæres i mundrette stykker.
- Bruger du frisk spinat, så skyld den godt. Løg og squash skæres i tern. Hvidløg presses eller hakkes fint.
- Opvarm lidt fedstof i en store gryde og steg kyllingen et par minutter – den skal bare tage farve.
- Tilføj grøntsagerne sammen med pasta, vand, bouillonterning og mælk. Bring retten i kog og lad den småsimre (uden låg!) indtil væden er kogt ind og pastaen er mør – rør undervejs.
- Tilsæt pesto, smørost og parmesan, og lun retten igennem. smag retten til med salt og peber.
- Server evt. med lidt revet parmesan på toppen.
Mums en dejlig ret! Det smager virkelig godt
Mine børn og jeg elsker denne ret
Hvorfor skal der ikke låg på?
Fordi vandet skal fordampe 🙂
En af de bedste retter vi har fået siden vi startede med at følge din plan for et par uger siden. Keep up the good work!
Super lækker ret, vores 2 årige datter var også vild med den jeg tilsatte ærter som vi havde tilovers fra ugens madplan, det passede super godt i.
Kan retten fryses?
Den smager i øvrigt fantastisk.
Alle opskrifter er markeret øverst om hvorvidt de kan fryses eller ej 🙂
Første opskrift herfra siden jeg har prøvet. Og hold da op det smagte lækkert. Selv min store pige, der er meget skeptisk, sagde det smagte godt og tog to gange, lækkert 😋
Dejligt at høre 😀
Virkelig lækker ret og super nem og hurtig. Familien på 5 var tilfredse. I øvrigt fantastisk madplan du laver 🙂
Tusind tak 🙂
Udemærket. Vi brugte peberflødeost og det blev desværre lidt for meget peber smag, nok bedre med pikant.