Cremet pasta med kalkun, asparges og ærter
Ingredienser
- 400 g kalkunbryst i tern eller kylling
- 1 bundt asparges, grønne
- 300 g ærter, optøet
- 100 g flødeost naturel
- 1 ubehandlet citron
- salt og peber
- 300 g fuldkornspasta el. spaghetti
- 60 g serrano skinke el. lign.
- 1 spsk olie til stegning
Sådan gør du
- Kog pastaen som anvist på posen – gem 1 dl af kogevandet.
- Vask aspargesen og knæk/fjern det nederst seje stykke af. Skær aspargesene i mindre stykker.
- Riv lidt af citronskallen (kun det gule) ca. 1 spsk.
- Rist serrano skinken på panden på begge sider, så den bliver sprød (som bacon). Tag skinken til side.
- Skær kalkunen i tern og steg kalkunstykkerne i lidt olie til de er gennemstegt. Tilsæt aspargesstykker og optøede ærter, og steg det hele et par minutter. Skru ned på lav varme.
- Tilsæt kogt pasta, flødeost, citronskal, citronsaft fra ½ citron og tilsæt kogevand lidt af gangen, indtil saucen har den ønskede konsistens.
- Smag til med salt og peber, og evt. mere citronsaft.
- Knæk den sprøde serrano skinke i mindre stykker, og server retten med den sprøde skinke på toppen.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Jeg var helt vild med den her Kæresten synes, der var for meget citron i, hvilket var vildt ærgerligt, for det var lige dét, jeg synes var bedst
Jeg synes desværre retten blev ret tør og kedelig.
Smag og behag 🙂
Lækker, nem, hurtig og cremet pasta ret – med godt bidt i aspargesen! MUMS !
Jeg udskiftede ærter med bimi broccoli, det fungerede ganske godt. Tak for en dejlig opskrift og ikke mindst dit store arbejde med madplanerne uge efter uge !