Jeg elsker kartoffelpizza, både den med bacon, men også denne super lækre vegetariske udgave med smørost, hvidløg og rosmarin 😛
Den fungerer også rigtig godt i madpakken.

Hvid kartoffelpizza
Ingredienser
- 1 portion fuldkorns pizzadej (opskrift)
- 500 g kartofler
- 1 stort løg
- 100 g flødeost,
- 2 fed hvidløg
- salt og peber
- 150 g cheasy revet mozzerella
- rosmarin
Tilbehør
- 4 gulerødder
- 0,5 agurk
Sådan gør du
- Start med at lave dejen (opskrift).
- Tænd ovnen på 220 grader.
- Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver – det er vigtigt at skiverne bliver tynde, for ellers nå de ikke at blive bagt møre i ovnen.
- Skræl og skær løget i skiver.
- Bland smørost med presset hvidløg samt salt og peber.
- Rul dejen ud og smør den med smørosten.
- Fordel kartoflerne i et tyndt lag udover dejen, og pensel evt. kartoflerne med en lille smule olie, pas på at den ikke kommer til at svømme i olie.
- Top pizzaen med løg, ost og drys med rosmarin.
- Bag pizzaen i ovnen i ca. 15 minutter indtil bunden er bagt og kartoflerne mører.
- Server den varme pizza med grøntsagsstave
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Kan man ikke koge kartoflerne først?
Det kan du godt 🙂
15 min. er ALT for længe. Vi måtte kassere den. Den var slet ikke til at spise.