Kyllingehakkebøffer i pikantsauce

Kyllingehakkebøffer i pikantsauce

Jeg elsker at bruge smøreost i madlavningen – det giver bare en utrolig god smag og lækker “cremethed” til både pastaretter, gryderetter, supper og saucer 🙂 I denne udgave får du lækre saftige kyllingebøffer i cremet pikantsauce og selvfølgelig også en god portion grønt 🙂 Hakkebøfferne kan også laves med oksekød eller erstattes med kyllingebryst.

Kyllingehakkebøffer i pikantsauce

Kyllingehakkebøffer i pikantsauce

4.35 fra 20 stemmer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Ret Kylling
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 g hakket kylling max 10%
  • 1 æg
  • 1 alm. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • 1,5 tsk salt
  • peber

Pikantsauce

  • 2 peberfrugter
  • 1 porrer
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olie til stegning
  • 2 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 200 g pikant ost
  • 250 ml madlavningsfløde 4%
  • 2 spsk tomatpure
  • 1 spsk paprika
  • salt og peber

Tilbehør

  • 300 g ris el. bulgur
  • 350 g blomkålsris

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rengør og skær peberfrugt i tern og porren i tynde skiver.
  • Rør kyllingefarsen med revet løg, hvidløg, æg, paprika samt salt og peber.
  • Form dem til 4 bøffer og brun dem kort på begge sider på panden i lidt olie. De skal ikke gennemsteges.
  • Kom bøfferne i et ildfast fad.
  • Kom peberfrugt, porreskiver og presset hvidløg på panden og steg dem 1-2 minutter.
  • Tilsæt vand, bouillonterning, pikantost, madlavningsfløde, tomatpure og paprika til panden. Lad det småsimre et par minutter til det er kogt ind til en cremet sauce. Smag til med salt og peber.
  • Hæld saucen ved bøfferne og kom fadet i ovnen i ca. 20 minutter.
  • Kog risen/bulguren som anvist på posen. Blomkålsrisen kan varmes i mikroovnen og blandes i den kogte ris, eller koges med sammen med risen.
  • Servér bøfferne med ris og blomkålsris.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n

3 Comments

  1. Wow, har lige lavet denne ret. Super lækkert! Tusind tak for disse madplaner. ♥

  2. Wau det er en lækker ret

  3. Hej
    Jeg stod og så hvad jeg havde i fryseren og da jeg så kyllingefars kom jeg i tanke om denne opskrift, men så så jeg en pose karry grøntsagsbl og lod mig inspirere.
    Så der kom karry i bøfferne i stedet for paprika og sovsen blev lavet af grøntsagsblandingen, 1 ds. hakkede tomater, 1 ds kokosmælk og smagt til med karry, salt og peber. Jevnede med lidt majsstivelse.
    Det var et hit.

4.35 from 20 votes (20 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*