De her vegetarfrikadeller er virkelig bare gode 😛 De har bid og masser af smag, og er også velegnet kolde i madpakken. Jeg brugte cheddar i min udgave, men du kan bruge lige den ost du foretrækker 🙂
Sorte bønnefrikadeller med kålsalat
Ingredienser
Sorte bønnefrikadeller
- 2 ds sorte bønner
- 2 æg
- 1 alm. løg
- 100 revet ost
- 2 spsk bbq sauce
- 6 spsk havregryn
- 1 tsk paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- 0,5 tsk spidskommen
- 1,5 tsk salt
Mexicansk kålsalat
- 350 g kålblanding
- 1 ds majs
- 0,5 bundt forårsløg
- 1 lime
- 1 spsk olie
- 1 tsk honning
- 0,25 tsk spidskommen
- 0,25 tsk chili el. cayennepeber
- salt og peber
Tilbehør
- 4 fuldkornspitabrød
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Hæld væden fra de sorte bønner og skyl dem under den kolde hane. Sørg for at de er dryppet godt af inden du moser dem, da farsen ellers godt kan blive tynd.
- Skræl og riv løg.
- Kom bønnerne i en skål og mos dem med en gaffel eller hænderne. De må gerne have lidt struktur, det giver bid til dellerne, fremfor en hel jævn mos.
- Rør de mosede bønner sammen med resten af ingredienserne. Er farsen for våd tilsættes mere rasp eller havregryn, er farsen for tør kan der tilsættes lidt ekstra æg eller vand.
- Form farsen til små runde frikadeller, brug ca. 1 stor tsk fars pr. frikadelle, og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag frikadellerne i ovnen i ca. 25-30 minutter.
Tilbehør
- Kom kålblandingen i en skål. Vask og snit forårsløgene, hæld væden fra majsene og bland forårsløg og majs med kålblandingen.
- Pres saften fra 1 lime og bland med olie, honning og krydderier. Vend dressingen sammen med kålsalaten. Smag til med lime og krydderier.
- Lun pitabrødene og server dem sammen med frikadellerne og kålsalaten.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n
Kan man undlade osten i frikadellerne?
– Eller hvad ville du komme i istedet?
Jeg ville bruge ost for at undgå at det blive tørre 🙂
Virkelig lækkert! Det bliver ikke sidste gang, jeg laver det!
Det er en fornøjelse at lave noget der er billigt og sendt uden at gå på kompromis med smagen. Mine børn elsker også de her bønne frikadeller
Mange tak, det er jeg så glad for at høre 🙂