Spaghetti squash kan laves på så mange lækre måder. Her er den lavet i en carbonara udgave, og det smager fantastisk 🤩
Spaghetti squash ala carbonara
Ingredienser
- 2 spaghetti squash
- olie
- salt
- 200 g fuldkornsspaghetti el. pasta
- 150 g bacon i tern
- 1 alm. løg finthakket
- 50 g revet parmesan
- 3 æg
- 2,5 dl madlavningsfløde
- salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Vask og skær spaghetti squashen over i to halve på den lange led. Skrab kernerne ud og smør indersiden af squashen med lidt olie. Drys til sidst med lidt salt.
- Første gang at man skal tilberede en spaghetti squash kan det være lidt tricky, så hvis du har brug for at se hvordan man gør, er her u0026#x1f642;
- Læg squashen med indersiden nedad på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen 30-35 minutter.
- Skrab kødet ud af den færdigbagte spaghetti squash med en gaffel og trevl det fra hinanden. Sæt det til side og gem skallerne.
Carbonara
- Kog spaghettien som anvist på posen.
- Hak løget fint.
- Rist bacon sprødt på panden. Tilsæt løg og kødet fra spagetti squashen. Svits kort.
- Pisk imens æg, mælk, parmesan, salt og godt med peber sammen i en skål.
- Sluk for varmen. Hæld vandet fra spaghettien og vend spaghettien på panden med bacon og spagettisquash samt æggecremen. Smag til med salt og peber.
- Server evt. i de tomme skaller fra squashen.