Sund madplan uge 35

blomkålssuppe

Glædelig lørdag! Så er der sørme en sund og billig madplan klar til uge 35. Igen, igen, igen…. er der nye retter på planen, den lækre traditionelle græske ret, pastitsio 😛 Og derudover en super nem og cremet blomkålssuppe – jeg ved simpelthen ikke hvorfor der skulle gå et år før den kom planen, men bedre sent end aldrig 😉

Prisen for denne uges madplan er 348 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 26. august tilbuddene på indkøbslisten gælder fra den 25. august og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Falafler med blandet salat og pitabrød
(husk at sætte kikærterne i blød i minimum 12 timer inden brug)

Tirsdag: Farsbrød med spidskålstzatziki og krydrede kartoffelbåde

Onsdag: Kyllingelår med citron og timian samt coleslaw og ovnkartofler

Torsdag: Rugbrød med fiskefrikadeller og gnavegrønt

Fredag: Græsk pastitsio

Lørdag: Tacopizza med fuldkornsbund og salat

Søndag: Blomkålssuppe med ristet kalkunbacon og lynhurtige madbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 4,95 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 5 kr
  • 1 blomkål 12 kr (tilbud)
  • 250 g cherrytomater 12 kr
  • 1 kg gulerødder 7 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 2 kg kartofler, vej-selv 15 kr
  • 1 ps snackpeber, 500 g 16 kr
  • 1 potte persille 7 kr
  • 1 stort spidskål 10 kr (tilbud)
  • 1 tomater i bakke, 500 g 12 kr
  • 1 ps øko. citroner 7 kr

Frost

  • 1 ps hele kyllingelår, 1500 g 20 kr (tilbud)

Køl

  • 2 pk fiskemandens fiskefrikadeller, 160 g 2 x 10 kr = 20 kr (tilbud)
  • 2 pk gær 2 x 0,95 kr = 2 kr
  • 1 pk hakket gris- og kalvekød 4-7%, 400 g 20 kr
  • 2 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 2 x 20 kr = 40 kr (tilbud)
  • 1 pk filet bacon i tern, 150 g 12,95 kr
  • 10 æg 19,95 kr

Mejeri

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 12,95 kr = 26 kr
  • 1 ps revet cheddar, 150 g 10 kr
  • 1 liter minimælk 7,95 kr
  • 1 philadelphia naturel 10 kr (tilbud)
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 2 ds flåede tomater 2 x 4,95 kr = 10 kr
  • 1 ps fuldkornspasta penne, 500 g 7,50 kr
  • 1 ps kikærter, tørrede 600 g 14 kr
  • 1 ds majs 4,75 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr

Pris

348 kr

 

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • remoulade
  • sennep
  • solsikkekerner kan undlades
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterninger
  • chili
  • kanel
  • laurbærblade
  • løgpulver kan undlades
  • muskatnød
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *