Der er blevet efterspurgt eksempler på, hvordan man kan spise sundt og billigt en hel dag. Derfor har jeg lavet 3 eksempler på hvordan, en sund dag på budget kan se ud, fra morgen til aften. Prislejet pr. dag ligger gennemsnitlig på 32 kr for 1 person, hvilket svarer til et månedligt madbudget for 4 person på omkring 3800 kr. Eksemplerne er tiltænkt en almindelig voksen, nogen spiser mere, andre spiser mindre, sådan er det. Du kan dog sagtens bruge indlægget som inspiration til større børn. Jeg kan afslører at jeg arbejder på et indlæg om madpakker til ungerne, som kan bruges som inspiration til sunde budgetvenlige madpakker 🙂
DAG 1 – 1 person
Morgenmad
70 g. havregryn med 3 dl minimælk, 1 æble i stykker og et drys kanel
6 kr
Formiddag
1 gulerod, 1 skive knækbrød, 1 stor spsk hjemmelavet hummus
3 kr
Frokost
1 skive rugbrød med ½ fiskefrikadelle + 1 skive rugbrød med 1½ spsk fuglekvidder. Derudover 1/4 agurk i skiver + en håndfuld cherrytomater.
10 kr
Eftermiddag
1 æble + 1 riskiks m. havsalt
2,5 kr
Aftensmad
Indisk Dahl m. Naanbrød og fraiche
12 kr
I alt for dag 1: 33,5 kr
dAG 2 – 1 person
Morgenmad
2 skiver rugbrød med 2 æg (enten kogte eller som røræg) + 1 tomat i skiver
7 kr
Formiddag
Et æble + 1 gulerod
2,5 kr
Frokost
2 hjemmebagte fuldkornspølsehorn, 1/4 agurk i stave + 1 håndfuld cherrytomater
9 kr
Eftermiddag
1 knækbrød med 2 skiver kyllingepålæg og 3 skiver peberfrugt
3,5 kr
Aftensmad
Brændende kærlighed m. rodfrugtmos
10 kr
I alt for dag 2: 32 kr
dAG 3 – 1 person
Morgenmad
2 skiver knækbrød, 3 spsk hytteost 1,5%, 3-4 skiver peberfrugt.
5,5 kr
Formiddag
1 banan
2 kr
Frokost
2 skiver rugbrød m. kyllingefrikadeller fra aftensmaden + en håndfuld cherrytomater og 3-4 skiver peberfrugt.
8 kr
Eftermiddag
150 g Gulerodsstave m. 3 spsk fraichedip (fraiche, ketchup, paprika, salt og peber)
4 kr
Aftensmad
One pot risret med oksekød og grøntsager
12 kr
I alt for dag 3: 31,5 kr