Lækre spinatvafler der både kan bruges som skøn forret med laks eller til frokost og kold i madpakken. Fylder kan varieres i nærmest det uendelige og det kun fantasien der sætter grænser, prøv evt med tunsalat eller en vegetarisk kikærtesalat. Lav gerne en stor portion og frys dem ned – så er der nem mad til de travle dage 🙂
Spinatvafler
Ingredienser
- 150 g hakket spinat
- 3 æg
- 2,5 dl minimælk
- 125 g hvedemel
- 75 g grahamsmel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- peber
- evt. krydderier/krydderurter
Sådan gør du
- Tø spinaten op, og klem den grundigt fri for væske.
- Pisk spinat sammen med de øvrige ingredienser til en jævn dej. Lad dejen trække 10-15 minutter. Synes du at dejen er meget tynd, kan du tilføje lidt mere mel.
- Opvarm vaffeljernet og pensel det evt. med lidt olie.
- Steg vaflerne til de gyldne og gennembagt.
- Server vaflerne med laks, tunsalat, hakket kød og salat, hønsesalat – ja det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.
Super mættende. Jeg var i tvivl, om mængden af spinat var drænet vægt – men det valgte jeg at gå med.
De skal bestemt laves igen (havde et traditionelt hjertevaffeljern, og har indkøbt et til belgiske vafler, grundet denne opskrift).
Jeg er en lille smule (faktisk ret så meget) “bakteriehysterisk” og spekulerer på, om mulige jordbakterier i spinaten, bliver dræbt ved en tur i vaffeljernet?
Det gør de 🙂