Sund madplan uge 23

Godmorgen 🙂 Så er næste uges sunde og billige madplan blevet klar til jer. På grund af pinsen, gælder tilbudsavisen først fra på tirsdag, og jeg har derfor valgt at bevæge mig uden om tilbuddene (der er kun en enkelt tilbudsvarer på indkøbslisten), så man stadig kan handler her i weekenden, hvis man har lyst 🙂 Dog er prisen så også en lille smule højere end den plejer – det håber jeg går an.
Igen er der flere helt nye opskrifter på madplanen, bland andet quesadillas med kylling, som i bestemt godt kan glæde jer til 🙂

Prisen for denne uges madplan er 382 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 1. juni, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra tirsdag den 2. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Cremet pasta med champignon og spinat

Tirsdag: Quesadillas med kylling, ost og grønt samt kålsalat

Onsdag: One pot amerikansk goulash

Torsdag: Rugbrød med ristet torskerogn og gnavegrønt

Fredag: Kartoffelpizza med bacon og rosmarin samt gnavegrønt

Lørdag: Helstegt kylling med sauce, kartofler, gulerødder og agurkesalat

Søndag: Græsk pastasalat m. fuldkornsbaguettes

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes 7,95 kr
  • 1 pk fuldkornstortillas, 6 stk 11,95 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr

Frugt og grønt

  • 2 agurk 2 x 6 kr = 12 kr
  • 1 bk champignon, 400 g 12,75 kr
  • 250 g cherrytomater 10 kr
  • 1 kg gulerødder 7,50 kr
  • 1 kålsalat 15 kr
  • 1,5 kg lammefjords kartofler 15 kr
  • 1 pebermix 16 kr
  • 1 tomater i bakke, 500 g 10 kr
  • 2 ps øko. spinatblade, 75 g 2 x 7,50 kr = 15 kr

Frost

  • 1 ps øko. helbladet spinat, 500 g 12,95 kr

Køl

  • 1 bk bacon i tern, 200 g. 11,95 kr
  • 1 pk gær 0,95 kr
  • 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g. 27,95 kr
  • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 27,95 kr
  • 1 hel dansk kylling, 1350 g 29 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 buko flødeost, naturel 150 g 14,95 kr
  • 1 cheasy fraiche 5% 12,95 kr
  • 1 ps cheasy mozzarella 13 %, 150 g 12,95 kr
  • 1 cheasy salatost i tern 3% 15,95 kr
  • 1 minimælk 7,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet cheddarost, 150 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 gl agurkesalat u. sukker 8,95 kr
  • 2 ps fuldkornspasta, 500 g 2 x 7,50 kr = 15 kr
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 pk torskerogn, 2-pak 400 g 18,95 kr

Pris

381 kr

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • hp-sauce, worcestershire sauce og soyasauce
  • hvedemel
  • hvidløg
  • kulør
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • remoulade
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning okse
  • chili el. cayennepeber
  • laurbærblade
  • paprika
  • oregano
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

3 Comments

  1. Hejsa.
    Hvad skal man bruge gæren til? Vi kan ikke finde det i nogle af opskrifterne.

    • Britt // Sund på budget

      Pizza

      • Ah, du har jo en opskrift på en pizzadej Min kæreste og jeg er lige begyndt at følge dine ugeplaner, så vi skal lige ind i hvordan man gør og hvor man finder de forskellige ting. Du gør vores hverdag lettere, og maden smager fortrinligt, så tusind tak for det
        Mvh
        Line & Mads

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*