Sund madplan uge 37

Jeg er godt nok nedlagt af sygdom, men derfor skal i selvfølgelig ikke snydes for næste uges sunde og billige madplan. Der er igen et par nye retter på planen, som udover at smage super godt også er hurtige og nemme at lave 😛

Prisen for denne uges madplan er 343 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 9. september, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra den 8. september og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Pasta med linse-bolognese

Tirsdag: Fuldkornstortilla med krydret oksefyld og salat

Onsdag: Thai wok med fuldkornsnudler

Torsdag: Rugbrød med hjemmelavet skinkesalat (fulgekvidder) og gnavegrønt

Fredag: Tortillapizza med gnavegrønt

Lørdag: Mørbrad ala creme

Søndag: Rodfrugtsuppe med rugbrødscroutoner

5 fra 1 stemme
Udskriv

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk rugbrød 12 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 1 broccoli 12 kr
  • 1 pk champignon, 400 g 11,50 kr
  • 1 porre 3 kr
  • 1 kg gulerødder 7 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 0,5 kg kartofler, vej selv 3 kr
  • 600 g pastinakker el. persillerødder, vej-selv 7 kr
  • 1 pebermix 13 kr (tilbud)
  • 1 tomater i bakke, 500 g 12 kr

Frost

  • 1 ps fajita blanding, lækkert og nemt 10 kr (tilbud)
  • 1 ps haricot verts (grønne bønner), 700 g 10,50 kr
  • 1 ps pastagrønt, lækkert og nemt (el. italiensk grøntsagsbl.) 14,95 kr

Køl

  • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 27,95 kr
  • 1 pk pålægsmix, 400 g. (med skinke - kan erstattes m. skinketern) 14,95 kr
  • 1 pk skinke i strimler, 175 g 9,95 kr
  • 2 stk svinemørbrad, 500 g 2 x 25 kr = 50 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 1 liter minimælk 7,50 kr
  • 2 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr = 16 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 pk fuldkornsnudler, 250 g 7,95 kr
  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 2 pk fuldkornstortillas 2 x 5 kr = 10 kr (tilbud)
  • 1 gl grøn karrypasta 10 kr
  • 1 ds majs 4,75 kr
  • 1 pk ris i poser, 500 g 4,25 kr
  • 1 kt tomat passata, 500 g 4,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,5 kr
  • 1 ds tun i vand, 140 g 8,95 kr

Pris

343 kr

5 fra 1 stemme
Udskriv

Basislager

Ingredienser

  • hvedemel
  • hvidløg
  • kulør
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • røde linser, tørrede
  • soyasauce
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

4 thoughts on “Sund madplan uge 37

  1. Tusind tak for dine fantastiske madplaner de gør virkelig hverdagen så meget nemmere. Jeg er vild med den måde du bygger indkøbslisterne og opskrifterne op på og dejligt at du lige netop tager udgangspunkt i varer fra Rema 1000 som har fokus på mindre madspild og har en masse vej selv. Sidst men ikke mindst er det nogle dejligt velsmagende, sunde og varierede retter du kommer med. Fortsæt endelig med at lave dine dejlige madplaner 🙂

    1. Hej Amalie 🙂 Mange tak for din søde feedback, det betyder så utrolig meget at jer der følger med er glade og tilfredse med madplanerne og opskrifterne 🙂 Tusind tak fordi du følger med og rigtig god weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *