Sund madplan uge 4

Fuldkornspasta tun i tomat

Jubii det lykkedes! Til trods for en god og travl første uge på mit nye arbejde, har jeg fået lavet en ny sund og billig madplan klar til jer til tiden, endda med en masse nye lækre retter 😀 Jeg er dog stadig lidt bagud med billeder, da jeg kommer ret sent hjem nogen aftener og har mere fokus på at stoppe mad i ansigtet, end at tage billeder. Det håber jeg, at i kan bære over med, jeg arbejder som tidliger nævnt på sagen 🙂

Der er et par meget børnevenlige fiskeretter på menuen, og derudover har jeg endelig prøvet kræfter med den meget omtalte burger roulade 😛 Der er selvfølgelig også en kødfri dag, hvor vi skal have en super nem one pot pasta med linser 🙂

Prisen for denne uges madplan er 330 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂) Planen gælder fra mandag den 21. januar, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra 20. januar og der handles ind i Rema1000. Søndag fungerer som sædvanlig som restedag eller suppedag, dvs. du kan sløjfe suppen og spise rester, hvis i har mange af dem.

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂
Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

God fornøjelse og  rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Vegetarisk one pot pasta med linser

Tirsdag: Sprøde Torskeburgere med citronmayonnaise, salat og rodfrugtfritter

Onsdag: Fuldkornspasta med tun i tomatsauce

Torsdag: Rugbrød med kyllingefrikadeller og gnavegrønt

Fredag: Forloren hare med bagte rodfrugter

Lørdag: Burger roulade

Søndag: Karrysuppe med kokosmælk og ris

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsburgerboller, kohberg øko 10 kr (tilbud)
  • 1 pk solsikkerugbrød, øko 6 kr (tilbud)

Frugt og grønt

  • 2 agurk 2 x 6 kr = 12 kr
  • 2 kg gulerødder, øko 2 x 5 kr = 10 kr (tilbud)
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1 kg kartofler, vej-selv 7,5 kr
  • 1,5 kg rodfrugter. vej-selv (pastinak, rødbeder, persillerøder, knoldselleri) 18 kr
  • 2 pk røde snackpeber. 500 g 2 x 16 kr = 32 kr
  • 1 squash 6 kr
  • 2 bk tomater i bakke, 500 g 2 x 10 kr = 20 kr
  • 1 æble 2 kr

Frost

  • 1 pk torskeburgere, 400 g 15 kr (tilbud)

Køl

  • 1 pk bacon i skiver 8,95 kr
  • 500 g cheasy fraiche 5% 12,95 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella, 150 g 11,95 kr
  • 450 g hakket kylling 7-10% 15 kr (tilbud)
  • 400 g hakket oksekød 3-7% 26,95 kr
  • 500 g hakket svinekød 8-12% 15 kr (tilbud)
  • 1 ds kokosmælk, 400 ml 8,95 kr
  • 1 liter minimælk 7,95 kr
  • 6 frilandsæg 15,95 kr

Kolonial

  • 2 ps fuldkornspasta, 500 g 2 x 7,50 = 15 kr
  • 1 ds hakkede tomater 4,95 kr
  • 1 pk ris i kogeposer, 500 g 4,25 kr
  • 1 ps røde linser, 600 g 14 kr
  • 1 ds tomatpure 2,5 kr
  • 2 ds tun i vand, 140 g 2 x 8,95 kr = 18 kr

Pris

330 kr

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • kulør
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • karry
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*