Sund madplan uge 42

Efterårsferien står for døren, men derfor skal i selvfølgelig ikke snydes for en ny sund og billig madplan 🙂
Den super lækre veggieburger er tilbage – har du ikke allerede prøvet den, skal du virkelig give den en chance, den er god 😛

Prisen for denne uges madplan er 342 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 14. oktober, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 13. oktober og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Veggieburger med hjemmelavet bønneburger og kartoffelbåde

Tirsdag: One pot pasta chicken alfredo

Onsdag: Fiskepakker med lynhurtige madbrød

Torsdag: Rugbrød med hjemmelavet æggesalat

Fredag: Kyllingehakkebøf m. pasta pesto og varm bønnesalat

Lørdag: Herregårdsbøf

Søndag: Kartoffel-porresuppe med ristet bacon

5 fra 1 stemme
Udskriv

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 15,95 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 4,95 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 5 kr
  • 1 broccoli 12 kr
  • 1 bk cherrytomater på stilk, 500 g 16 kr
  • 1 bundt forårsløg 6 kr
  • 1 kg gulerødder 7,50 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 2 kg kartofler, vej selv 15 kr
  • 250 g pastinak el. persillerødder, vej selv 3 kr
  • 2 porrer 2 x 4 kr = 8 kr
  • 1 squash 6 kr
  • 6 tomater, vej-selv 12 kr
  • 1 æble 2 kr

Frost

  • 1 ps fine ærter, 600 g 9,20 kr
  • 1 ps haricot verts (grønne bønner), 700 g 10,50 kr
  • 1 pk sej fileter, 300 g 24,95 kr

Køl

  • 1 pk bacon i tern, 200 g. 10,95 kr
  • 1 gær 0,95 kr
  • 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g. 20 kr (tilbud)
  • 1 pk hakket oksekød 8-12%, 500 g 20 kr (tilbud)
  • 6 frilandsæg 15,90 kr
  • 1 pk kyllingeinderfilet 350 g 20 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 liter minimælk 7,50 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 gl bearnaisesauce, Rema 1000 12 kr
  • 2 ps fuldkornspasta 2 x 7,50 kr = 15 kr
  • 1 gl grøn pesto 7,50 kr
  • 1 ds kikærter 6,95 kr
  • 1 ds røde kidneybønner 4,50 kr

Pris

342 kr

 

5 fra 1 stemme
Udskriv

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • bbq-sauce kan erstattes med ketchup
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • madsnor
  • mayonnaise
  • olie
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • karry
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

One thought on “Sund madplan uge 42

  1. Jeg er vild med det! Det er nemt og struktureret, at følge din blog. Mange tak Jeg glæder mig til at følge flere af dine madplaner. Hilsen en studerende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *