svampe risotto

Cremet “Snyde” Risotto med champignon

I bund og grund er der ikke meget snyd over denne risotto – den smager virkelig godt! Men jeg bruger ikke risottoris, som man jo ellers skal, ganske enkelt fordi jeg synes de er for dyre, og så meget bedre er de heller ikke 😉 I stedet bruger jeg helt almindelig basmatiris sammen med blomkålsris, og det fungerer i min øjne lige så godt. Hvis du ikke handler et sted hvor du kan købe færdige blomkålsris, kan du i stedet købe et helt blomkålshoved og blende det til små fine ris.

Tip! Hvis du ønsker kød i retten, kan du bruge kylling eller bacon.

svampe risotto

Cremet risotto med champignon

4.27 fra 23 stemmer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Vegetar
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 300 g ris
  • 1 ps blomkålsris, 350 g frost
  • 1 bk champignon
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g parmesan
  • 1 bouillonterning
  • 1 l vand
  • 1 spsk rapsolie til stegning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Vask champignonerne grundigt og skær dem i skiver
  • Løg og hvidløg hakkes fint.
  • Varm fedtstof i en gryde og rist champignonerne til de er gyldne. Tilsæt hakket løg og hvidløg og lad det stege med 1 minuts tid.
  • Tilsæt ris, bouillon og vand samt blomkålsrisen. Lad retten koge ved middel varme uden låg i 15-20 minutter til risene er møre. Rør i retten undervejs – især til sidst hvor den ellers godt kan brænde på.
  • Tilsæt 50 gram parmesan til retten lige inden serveringen.
  • Smag til med salt og peber.
  • Serveres med det samme, evt. med et ekstra drys parmesan ved siden af.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n

20 Comments

  1. Pingback: Vegetarisk madplan på budget #1 - Sund på budget

  2. Pingback: Sund madplan uge 46 - Sund på budget

  3. Pingback: Sund madplan uge 7 - Sund på budget

  4. Lasse Outzen

    Grødris kan fint erstatte de dyre risottoris

  5. maiken vesth

    Har du kcal beregning på opskriften

  6. Gitte Wagner Munch

    Hvilke slags ris bruger du?

    • Britt // Sund på budget

      Hvad jeg lige har 🙂 Alt fra fuldkornsris til jasminris og parboiledris. Sommetider spiser jeg en blanding af bulgur og blomkålsris.

  7. man kunne snilt nøjes med 150 g ris

  8. Det smagte jo super godt, også er der ikke mange kalorier i.
    Jeg fik min kostvejler til at udregne det. 🙂

    Pr. 100g
    89 kcal
    1,1 g fedt
    3,3 g protein
    16,7 g kulhydrat

  9. Rikke Brochholm

    Hold nu op det er lækkert! Jeg kan ellers ikke lide champignon 🙂

  10. Så lækker ret! Den blev godkendt af hele familien og er bare super nem at lave

  11. Marie-Louise Knudsen

    Hej!

    Vi elsker at følge din madplan! Men din indkøbsliste med tilbud passer nærmest aldrig i vores Rema 1000. Ved du hvad det evt. kan skyldes? Vi er opmærksomme på, hvordan din madplan gælder fra. På forhånd tak..

    • Britt // Sund på budget

      Hej. Jeg går ud fra den tilbudsavis Rema udgiver hver uge, så hvorfor at den ikke gælder i jeres lokale Rema kan jeg ikke svare på – det tænker jeg at I skal spørge Rema 1000 om. Priserne på ikke-tilbudsvarer kan variere meget fra butik til butik, og derfor skriver jeg også at prisen på det samlede indkøb er vejledende.

      • Marie-Louise Knudsen

        Det må jeg spørge dem om næste gang jeg er på besøg. Tusinde tak for svar, og for en fantastisk madplan og indkøbsliste ! 🙂

  12. Ditte mandal Larsen

    Det smagte så lækkert.
    Vi har en pige på 12 som er så kræsen, hun spiste så meget. Vi er 2 voksne og et barn og alt blev spist. Både min mand, datter og jeg syntes det var noget af det bedste mad vi længe har fået. Tak for lækkert Mad.

4.27 from 23 votes (20 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*