Jeg er ret stor fan af Remas lækkert og nemt grøntsagsblandinger, fordi de gør det super nemt at spise grønt, når man ikke har super god tid til at snitte og hakke. I mine tortillas bruger jeg fajitablanding, og det smager bare super godt 😛
Fuldkornstortilla med krydret oksefyld og salat
Ingredienser
Krydret oksefyld
- 1 spsk olie til stegning
- 400 g hakket oksekød max 10% fedt
- 1 ps fajita grøntsagsblanding, Lækkert og nemt
- salt og peber
- evt spidskommen, chili og paprika
Tilbehør
- 1 pk fuldkornstortillas
- 1 iceberg
- 0,5 agurk
- 2 tomater
Sådan gør du
- Opvarm lidt olie på en pande. Brun kødet af og tilføj grøntsagsblandingen. Lad det hele stege ved middelvarme 5-6 minutter. Smag til med salt og peber, og evt. spidskommen, chili og paprika hvis du vil have mere knald på smagen.
- Varm tortillasene enten i ovn eller mikro ovn, vask og snit grøntsagerne og servér det sammen med det krydrede kød.
- Retten kan også serveres med guacamole, revet cheddar eller jalapenos.
4 g oksekød??? er det gået lidt for stærkt her?? måske 400g? Ellers tak for mad. Min teenagebørn er også begyndt at tage din hjemmeside til sig, så måske det er håb for at de engang når de flytter hjemmefra også kan lave sundt mad.
Kan der bruges andre Frost grønt blandinger fra Rema min havde total udsolgt af fajita blanding
Uh det ved jeg faktisk ikke, ellers erstat den med 1-2 peberfrugter, 1 ds majs, 1-2 løg og paprika, spidskommen og lidt chili el. cayennepeber 🙂
Tusind tak for svaret jeg endte med at købe con vane blandingen det fungerede også rigtig godt og tak for din dejlig madplan den gør bare hverdagen meget nemmer og lækre
Er generelt glad for dine opskrifter, men der er bare aldrig mad nok, med 2 teenagedrenge🫣