græsk pastitsio

Græsk pastitsio

Hvis du ikke allerede havde opdaget det, så er jeg ret begejstret for det græske køkken 😀 I dag skal vi have traditionel græsk ret kaldet pastitsio, en slags græsk lasagne eller mac’n’cheese – hvis du nogen sinde har været i grækenland, har du nok allerede stiftet bekendtskab med denne lækre og populære pastaret 😛

Pastitsio

Græsk pastitsio

4.34 fra 3 stemmer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Græsk, Oksekød
Antal 5 personer

Ingredienser
  

Kødsauce

  • 1 spsk olie til stegning
  • 2 alm løg
  • 3 fed hvidløg
  • 400 g hakket oksekød 3-7%
  • 2 ds flåede tomater
  • 2 peberfrugter
  • 2 gulerødder
  • 1 tsk timian
  • 0,5 tsk kanel
  • 3 laurbærblade
  • 1 bouillonterning
  • 3 spsk balsamico (eller 1 dl rødvin)
  • salt og peber

Bechamelsauce

  • 2 spsk smør eller smagsneutral olie
  • 2 spsk hvedemel
  • 0,5 liter minimælk
  • 50 g revet parmesan
  • 4 æg
  • 1 tsk muskatnød stødt
  • salt

Andet

  • 300 g fuldkornspenne (pasta)

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Kog pastaen i letsaltet vand så den stadig har bid og stil til side.

Kødsauce

  • Opvarm olie i en gryde og svits løg og hvidløg til løgene er klare. Tilsæt kødet og brun det af.
  • Tilsæt flåede tomater, revet gulerod, peberfrugt i tern samt krydderier, bouillon og balsamico, og lad saucen simre imens du laver bechamelsauce. Smag til med salt og peber (og fjern laurbærbladene).

Bechamelsauce

  • Smelt smørret eller opvarm olien i en gryde ved middelvarme. Tilsæt mel og pisk det godt igennem.
  • Tilsæt mælken lidt ad gangen og rør konstant således at det ikke klumper. Blev ved med at piske indtil sovsen samler sig. Tilsæt ost, og rør det ud i saucen.
  • Tag saucen af varmen og slå et æg i ad gangen, imens du pisker. Smag til med salt, peber og muskatnød.

Pastitsio

  • Kom 2/3 af de kogte pastapenne i et ildfastfad. Hæld kødsaucen over pastaen og læg herefter et lag af de sidste pastapenne ovenpå. Slut af med at fordele bechamelsaucen jævnt udover.
  • Bag pastitsioen i ovnen i ca. 30-40 minutter indtil den er gylden på toppen.
  • Lad gerne pastitsionen trække i 5-10 minutter inden servering.
Ønsker du at se næringsindholdet på opskrifterne? Så bliv medlem og få adgang med det samme.n

3 Comments

  1. Hvis man vil bruge færdigkøbt mornaysovs, hvor meget skal der så bruges?

    • Britt // Sund på budget

      Du kan desværre ikke bruge færdigkøbt mornay, da mornaysaucen til pastitio laves med æg og derfor stivner som et slags låg på retten. Så skal du i hvert selv stå og røre æggene i den færdige sauce inden du bruger den.

  2. Virkelig god og lækker…synes dog at vores pasta skulle have 50 min i ovnen før den var færdig.

    Brugte en færdig morneysovs som vi havde stående, og selvom det ikke lige var efter opskriften blev den yderst lækker.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*