Så er det blevet tid til årets sidste sunde og billige madplan 🙂 Lige som sidste uges juleplan, er denne plan også lidt anderledes pga. nytåret og tilbudsaviserne som gælder lidt anderledes end de plejer. Tirsdag er jo, som de fleste nok har opdaget, nytårsaften og den har jeg derfor valgt at udlade fra planen. I stedet har jeg lavet en seperat nytårsmenu med indkøbsliste, man kan benytte hvis man har lyst – menuen koster 65 kr pr person, og er både lækker og super nem at gå til.
Prisen for denne uges madplan (uden nytårsmenu) er 269 kr for 2 voksne og 2 store børn
Anbefalinger
Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen eller lign.
Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.
Velbekomme og rigtig godt nytår!
UGENS SUNDE MADPLAN
Mandag: Indisk curry med kikærter
Onsdag: Hjemmelavet burger med bønnefritter
Torsdag: Rugbrød med fuglekvidder (hjemmelavet skinkesalat) og gnavegrønt
Fredag: Svensk pølseret med rodfrugter
Lørdag: Cremet pastaret med rejer og grønt
Søndag: Karrysuppe med kokosmælk og ris
Indkøbsliste (Rema 1000)
Ingredienser
Brød
- 1 pk fuldkornsbaguettes 7,95 kr
- 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 9 kr (tilbud)
- 1 pk rugbrød, 500 g 4,95 kr
Frugt og grønt
- 1 agurk 6 kr
- 1 kg gulerødder 7,50 kr
- 1 iceberg 10 kr
- 0,5 kg kartofler 3,75 kr
- 1 pebermix 12 kr (tilbud)
- 0,4 kg rodfrugter. vej-selv (pastinak, rødbeder, persillerøder, knoldselleri) 5 kr
- 1 squash 5 kr
- 2 tomater i bakke, 500 g 2 x 12 kr = 24 kr
- 1 æble 2 kr
Frost
- 1 ps hakket spinat, 900 g 9,95 kr
- 1 ps haricots verts, 700 g 9,95 kr
- 1 ps vannamei rejer, 200 g 20 kr (tilbud)
Køl
- 1 ps bayerskepølser, Steff Houlberg, 375 g 15 kr (tilbud)
- 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 27,95 kr
- 1 pk pålægsmix, 400 g. (med skinke - kan erstattes m. skinketern) 14,95 kr
Mejeri
- 1 liter minimælk 7,95 kr
- 2 Oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 2 x 7,95 kr = 16 kr
Kolonial
- 1 ps fuldkornsspaghetti, 500 g 6,50 kr
- 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
- 2 ds kikærter 2 x 6,95 kr = 14 kr
- 2 ds kokosmælk 2 x 8,95 kr = 18 kr
- 1 pk ris i poser, 500 g 4,95 kr
- 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr
Pris
269 kr
Basislager
Ingredienser
- citronsaft
- hvedemel
- hvidløg
- ketchup
- mayo
- olie
- sennep
Krydderier
- bouillonterning
- chili kan undlades
- dild tørret el. frisk
- garam masala krydderiblanding
- karry
- paprika
- salt og peber
- spidskommen