Sund madplan uge 25

Godmorgen, og glædelig lørdag 🙂 Den sunde og billige madplan for uge 25 er klar til jer. Jeg har desværre ikke haft tid til at lave nye retter til madplanen, til gengæld er der en masse lækre “gamle kendinge”, blandt andet pikant kylling, tyrkiske køfte og burger roulade 😛

Prisen for denne uges madplan er 371 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 15. juni, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 14. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Mac’n’cheese med blomkål og spinat

Tirsdag: Køfte (tyrkiske frikadeller) med tyrkisk salat og pitabrød
(velegnet til grill)

Onsdag: One pot pasta med kylling, tomat og squash

Torsdag: Rugbrød med hjemmelavet tunsalat og gnavegrønt

Fredag: Pikant kylling i fad

Lørdag: Burger roulade

Søndag: Krydrede kyllingefrikadeller med kikærtesalat og madbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr

Frugt og grønt

  • 3 agurk 3 x 6 kr = 18 kr
  • 1 blomkål 12 kr (tilbud)
  • 500 g cherrytomater på stilk 15 kr
  • 1 kg gulerødder 7,50 kr
  • 1 iceberg 8 kr (tilbud)
  • 1 potte persille 7 kr
  • 1 røde snackpeber, 500 g 18 kr
  • 1 squash 5 kr
  • 6 tomater, vej-selv 10 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 ps fine ærter, 600 g 9,20 kr
  • 1 ps hakket spinat, 900 g 9,95 kr
  • 1 ps kyllingebrystfilet, 750 g 37,50 kr

Køl

  • 6 frilandsæg 15,95 kr
  • 1 pk gær 0,95 kr
  • 2 pk hakket oksekød tilsat 25% grøntsager, 400 g 2 x 20 kr (tilbud) = 40 kr
  • 1 pk hakket kylling 7-10%, 450 g. 20 kr (tilbud)

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 1 liter minimælk 7,95 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 pk philadelphia med løg og urter 10 kr (tilbud)
  • 1 ps revet cheddarost, 150 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta 7,50 kr
  • 1 pk fuldkornsspaghetti 6,50 kr
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 ds kikærter i lage 6,95 kr
  • 1 pk ris i poser, 500 g 4,95 kr
  • 1 tomatpure, 140 g 2,50 kr
  • 2 ds tun i vand, 140 g 2 x 8,95 kr = 18 kr

Pris

371 kr

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • muskatnød
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*