Sund madplan uge 38

Den sunde og billige madplan for uge 38 er blevet klar med en masse lækre retter 🙂 Der er en børnvenling og lækker fiskeret på menuen i denne uge samt en nem og sund udgave af boller i karry.

Prisen for denne uges madplan er 332 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 16. september, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra den 15. september og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Indisk kartoffelcurry med lynhurtige madbrød

Tirsdag: Fiskefad med sej, grøntsager og pasta

Onsdag: Boller i karry

Torsdag: Rugbrød med ristet torskerogn og gnavegrønt

Fredag: Køfte (tyrkiske frikadeller) med tyrkisk salat og pitabrød

Lørdag: Crispy kylling med coleslaw og ovnkartofler

Søndag: Rød peberfrugtsuppe med fuldkornspasta

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 4,95 kr

Frugt og grønt

  • 2 agurker 2 x 5 kr = 10 kr
  • 1 kg gulerødder 7,50 kr
  • 1 kg hvidkål, vej-selv 5 kr (tilbud)
  • 1,5 kg kartofler, vej-selv 8,40 kr
  • 1 pebermix 15 kr
  • 1 potte persille 7 kr
  • 2 porrer 2 x 4,25 kr = 8,50 kr
  • 1 ps røde snackpeber, 500 g 18 kr
  • 6 tomater, vej-selv 12 kr
  • 1 æble 2 kr
  • 1 ps øko citron 9 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 ps middagskødboller, 500 g 20 kr (tilbud)
  • 1 pk sejfilet, royal greenland 300 g 25 kr

Køl

  • 1 pk bacon i tern 10,95 kr
  • 1 pk gær 0,95 kr
  • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 1 pk kyllingebrystfilet 450 g 25 kr (tilbud)
  • 4 æg 12,95 kr

Mejeri

  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 liter minimælk 7,50 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 ml 7,95 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 3,95 kr = 8 kr
  • 2 ds kokosmælk, 400 ML 2 x 8,95 kr = 18 kr
  • 1 kg ris 7,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr
  • 2 ds torskerogn, 200 g 2 x 7 kr = 14 kr (tilbud)

Pris

332 kr

Basislager

Antal -14

Ingredienser

  • citronsaft
  • cornflakes kan erstattes med rasp
  • fuldkornsmel
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • rasp
  • remoulade
  • røde linser, tørrede
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili
  • garam masala el. tandoori krydderi
  • karry
  • koriander
  • løgpulver
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *