flæskesteg

Sund madplan uge 12, 2025

Halløj og rigtig god weekend! Det er blevet tid til den nye sunde og billige madplan fyldt med lækre sager 🙂 I den kommende uge skal vi blandt andet have en nem og lækker fajita pasta, en skøn aubergine lasagne og ikke mindst en traditionel omgang flæskesteg med tilbehør 😛

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 458 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 17. marts tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 16. marts og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

På indkøbslisten er skrevet den mængde flæskesteg som skal bruges i opskriften – jeg er godt klar over at stegene varierer meget i størrelse i butikken, men I kan evt. gøre som jeg selv, og købe den største steg jeg kan finde og så skære den op i de portionsstørrelser jeg skal bruge og komme i fryseren. Svinekød kan holde sig 3-6 måneder i fryseren, så mon ikke det nok skal blive spist, jeg lover i hvert fald at der nok skal komme flæskesteg igen på menuen i den periode. 

NYHED! – Vaneklubben

Du kan nu blive medlem af Sund på budgets Vaneklub og få adgang til et online univers fyldt med inspiration og vejledning til sundere vaner. Vaneklubben er for dig der ønsker sundere vaner og vægttab, men uden at skulle på slankekur. I Vaneklubben finder du guides, tips og inspiration til hvordan du kan arbejde med de vaner og mønstre som spænder ben for den sunde livsstil og vægttabet. Hver uge kommer der en ny videoguide med et relevant tema som f.eks. følelsesmæssig spisning, sult og mæthed, cravings, viljestyrke, m.m. Udover video materiale, finder du i klubben, også artikler, ekstra opskrifter samt løbeprogrammer, som kan hjælpe dig på vej mod et sundere liv. Du få også mulighed for at være med i Vaneklubbens lukkede facebookgruppe, hvor du kan finde støtte og inspiration fra ligesindede. Derudover for du alle fordelene fra standard medlemskabet bl.a. får du adgang til indkøbslisterne til alle madplanerne, næringsindhold på alle opskrifter, mulighed for at gemme favoritopskrifter, mulighed for at lave dine egne madplaner og få genereret en indkøbsliste hvor du også selv kan tilføje og fjerne varer. Derudover er du også fri for reklamerBliv medlem her og få adgang til alle funktionerne med det samme.


Anbefalinger

Planen læner sig op de nye officielle danske kostråd, uden dog helt at nå i mål med de nye anbefalinger kød-området. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, opfylder planen ikke længere anbefalinger der er lavet på kød, som nu lyder på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Jeg ved at det er et ret stort skridt for mange, at skære så meget ned på kødet, og det er ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, hvis man er stor kødspiser. Derfor har jeg valgt at bibeholde samme mængde kød i den sunde madplan som tidligere (ca. 400-500 g pr. mand, og et minimum af okse/svin), og i stedet lavet en flexitarisk madplan til dem, der klar til at leve efter de nye anbefalinger. Og er man klar til at sige helt farvel til kødet, er der selvfølgelig også den vegetariske madplan man kan prøve kræfter med 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Aubergine lasagne

Tirsdag: Cremet fajita pasta med kylling

Onsdag: Stegt medister med ovnkartofler og kålssalat
(der bruges kålblanding i stedet for rødkål)

Torsdag: Rugbrød med ovnbagte fiskefileter og grøntsagsstave

Fredag: Fladbrød med kyllingegyros og tzatziki

LørdagFlæskesteg med sprød svær

SøndagPeberfrugtsuppe m. fuldkornspasta

Print
4.34 fra 3 stemmer

Indkøbsliste (Rema 1000)

Servings 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk rugbrød, 500 g 5,95 kr

Frugt og grønt

  • 2 agurk 2 x 8 kr = 16 kr
  • 2 appelsiner 2 x 3,50 kr = 7 kr
  • 2 aubergine 2 x 10 kr = 20 kr
  • 1 ps frisk spinat, øko, 75 g 8 kr (tilbud)
  • 1 kg gulerødder 11 kr
  • 2 kg kartofler 18 kr
  • 1 ps kålsalat, 300 g 15 kr
  • 1 peberfrugt 8 kr
  • 1 ps røde snackpeber, 500 g 20 kr
  • 4 tomater, vej-selv 10 kr
  • 2 æbler 2 x 2,50 kr = 5 kr

Frost

  • 1 ps haricots verts 10 kr (tilbud)
  • 1 ps ovnklare panerede fisk 500 g 36,95 kr

Køl

  • 1 pk gær 1,50 kr
  • 2 pk kyllingebrystfilet 450 g 2 x 29 kr = 58 kr(tilbud)
  • 1 pk medisterpølse, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 0,7 kg ovnklar flæskesteg u. ben 25 kr (tilbud)
  • 4 brunchæg (du skal kun bruge 1 æg, så hvis du har i forvejen er der ingen grund til at købe flere) 14,95 kr

Mejeri

  • 1 buko garlic, 125 g 12,50 kr
  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 20,50 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 20,50 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 9,95 kr
  • 1 bt ricotta, ambrosi, 250 g 11,95 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 11,95 kr
  • 1 pk fuldkornslasagneplader, 500 g 16,95 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 5,95 kr = 12 kr
  • 1 gl rødkål u. sukker 12,50 kr
  • 1 kt tomat passata, 500 ml 8,50 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 4,95 kr

Noter

458 kr*

*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Print
No ratings yet

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • hvedemel
  • hvidløg
  • kulør
  • løg
  • olie
  • remoulade
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • hvidløgspulver
  • laurbærblade
  • muskatnød
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian
4.34 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*