Sund madplan uge 27

Så blev det tid til den nye sunde og billige madplan for uge 27. Jeg har igen gjort den mere sommerlig og sørget for retter der både kan laves i køkkenet, men også smides på grillen, hvis i skulle have lyst til en hyggelig grillaften i sommervarmen 🙂

Prisen for denne uges madplan er 357 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 1. juli, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra den 30. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkede som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god sommerferie! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Indisk kartoffelcurry med lynhurtige madbrød

Tirsdag: Grov tærte med tun og porrer
(Lav en blandet salat som tilbehør af lidt spidskål, 1 peberfrugt, ½ agurk og et par gulerødder)

Onsdag: Cowboytoast med karameliserede løg og sprød salat

Torsdag: Rugbrød med varmrøget makrelsalat og gnavegrønt

Fredag: Tortillawraps med kyllingekebab, salat og cremefraichedressing

Lørdag: Spicy svinemørbrad med nye kartofler, dip og majskolber (velegnet til grill)

Søndag: Kyllingegriller med cremet blomkålssalat (velegnet til grill)

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes 7,95 kr
  • 1 pk fuldkornstoast 5,30 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 4,95 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 5 kr
  • 1 blomkål 12 kr
  • 1 bundt gulerødder m. top 6 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1,5 kg kartofler, vej-selv 12 kr
  • 4 majskolber 4 x 5 kr = 20 kr (tilbud)
  • 1 pebermix 16 kr
  • 1 potte persille 5 kr
  • 2 porrer 2 x 4,25 kr = 8,50 kr
  • 1 potte purløg 7 kr
  • 1 bundt radiser 6 kr
  • 1 spidskål 10 kr
  • 4 tomater, vej-selv 4 kr
  • 2 æbler 2 x 2 kr = 4 kr

Frost

  • 2 ps kyllingekebab, 300 g 2 x 20 kr = 40 kr (tilbud)

Køl

  • 1 pk gær 0,95 kr
  • 500 g hakket oksekød 8-12% 22 kr (tilbud)
  • 1 pk kyllingegriller, 400 g 25 kr (tilbud)
  • 500 g svinemørbrad 25 kr (tilbud)
  • 1 pk varmrøget makrel 150 g 15 kr (tilbud)
  • 8 æg 19,95 kr

Mejeri

  • 3 cheasy fraiche 5%, 500 ml 3 x 12,95 kr = 39 kr

Kolonial

  • 1 pk fuldkornstortillas 5 kr (tilbud)
  • 1 ds hakkede tomater 3,95 kr
  • 1 ds kokosmælk 7,95 kr
  • 500 g ris 4,95 kr
  • 1 ds tun i vand, john west 5 kr (tilbud)

Pris

357 kr

 

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • røde linser tørrede
  • sennep
  • solsikkekerner
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili
  • garam masala eller tandoori krydderi
  • koriander kan undlades
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*