Sund madplan uge 32

Så blev det lørdag og den nye madplan er klar 🙂 Der er en masse nye retter på planen, som jeg håber at i vil tage rigtig godt imod. Derudover har Rema 1000 tager revanche med tilbuddene i den nyetilbusavis, så planen er noget billigere end i sidste uge, mega win 😀 Og det er altså ikke fordi, at jeg hverken er gået på kompromis på mængden af grøntsager, fiskeretten eller kød 😉

Prisen for denne uges madplan er 305 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 5. august tilbuddene på indkøbslisten gælder fra den 4. august og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Anbefalinger

Planen følger som altid de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager 🙂 Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fåes i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen eller lign.

Læs evt. min guide til mine madplaner inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend! 🙂

UGENS SUNDE MADPLAN

Mandag: Vegetar moussaka

Tirsdag: Frikadeller med cremet blomkålssalat

Onsdag: Krydrede oksefrikadeller med tabouleh og pitabrød

Torsdag: Rugbrød med hjemmelavet æggesalat og gnavegrønt

Fredag: Chicken tikka masala med bulgur og blomkålsris

Lørdag: Fiskepakker med lynhurtige madbrød

Søndag: Broccolisuppe med rugbrødscroutoner

Indkøbsliste (Rema 1000)

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornspita, 4 stk 4,75 kr
  • 1 pk rugbrød, Schulstad 9 kr (tilbud)

Frugt og grønt

  • 1 agurk 7 kr
  • 1 aubergine 9 kr
  • 1 blomkål 12 kr
  • 1 broccoli 12 kr
  • 1 bk champignon 11,25 kr
  • 1 bundt forårsløg 6 kr
  • 1 kg gulerødder 5 kr
  • 1 kg kartofler 5 kr (tilbud)
  • 2 potter persille 2 x 5 kr = 10 kr
  • 1 bundt radiser 6 kr
  • 1 squash 6 kr
  • 650 g tomater, vej-selv 8 kr
  • 1 æble 2 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr
  • 1 pk sej fileter, 300 g 25 kr

Køl

  • 1 pk gær 0,95 kr
  • 1 pk hakket grise- og kalvekød 3-7%, 400 g 20 kr (tilbud)
  • 1 pk hakket oksekød 3-7% 20 kr (tilbud)
  • 1 pk kyllingebrystfilet 450 g 20 kr (tilbud)
  • 10 æg 19,95 kr

Mejeri

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 12,95 kr = 26 kr
  • 1 liter minimælk 7,95 kr
  • 1 ps revet mozzarella 15%, karolines 10 kr (tilbud)

Kolonial

  • 1 ps grov bulgur, 600 g 14 kr
  • 3 ds hakkede tomater 3 x 3,95 kr = 12 kr
  • 1 ds kokosmælk, 400 ml 8,95 kr

Pris

305 kr

 

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • olie
  • mayonnaise
  • røde linser
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterning
  • chili
  • garam masala eller tandoori krydderi
  • ingefær
  • kanel
  • muskatnød, stødt
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *