Vegetarisk madplan uge 47

Godeftermiddag og glædelig fredag. Den nye vegetariske plan er blevet klar til jer, og igen i denne uge er der nye lækre opskrifter 🙂 Blandt andet har jeg lavet den populære burgerroulade i en vegetarisk udgave 😛 Opskrifterne på planen indeholder som sædvanligt hverken ikke kød og fisk, men der er i stedet fokus på proteiner fra bønner, linser, mælkeprodukter og æg.

Prisen for madplanen er 338 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 16. november, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 15. november og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Hvis du vil vide mere om fordelene ved, at spise at spise mindre kød i hverdagen, har jeg skrevet et indlæg om emnet her 🙂

Anbefalinger

Planen følger for så vidt muligt de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) samt magre mejeriprodukter i alle retter. Selvfølgelig springes kostrådet omkring at vælge magert kød over, og kostrådet omkring indtaget af fisk kan heller ikke imødekommes, da vegetarer normalt ikke spiser fisk. Med hensyn til grøntsagerne er det vigtigt at man selv supplerer op i løbet af dagen, for at få det anbefalede. Madplaen indeholder en del grønt, men voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til mine madplaner inden du går igang.

Rigtig god fornøjelse med den vegetariske uge, du skal være meget velkommen til at komme med ris/ros, jeg kan bruge til at forbedre næste madplan.

VEGETARISK MADPLAN

Mandag: Cremet one pot pasta med spinat, squash og pesto

Tirsdag: “Chicken” korma med chick free

Onsdag: Vegetariske quesadillas med cremet bønnefyld og hjemmelavet salsasauce

Torsdag: Avocadotoast med spejlæg

Fredag: Vegetarisk burgerroulade

Lørdag: Grove pirogger med grøntsagsfyld

Søndag: Aspargessuppe med fuldkornsbrød

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes, øko. 2 stk 7,95 kr
  • 1 ps fuldkornstortillas, 6 stk 11,95 kr
  • 1 pk fuldkornstoastbrød, 400 g 5,60 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 1 ps frisk spinat, 250 g 15 kr
  • 1 ps gulerødder, lammefjord, 700 g 4 kr (tilbud)
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1 bk modne avocadoer, 2 stk 16 kr
  • 1 spidskål 12 kr
  • 1 squash 5 kr
  • 4 tomater, vej-selv 8 kr

Frost

  • 1 ps blomkålsris, øko 350 g 12,95 kr

Køl

  • 1 buko flødeost, naturel 150 g 14,95 kr
  • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr
  • 1 ps cheasy revet mozzarella 13%, 150 g 11,95 kr
  • 1 pk chick free (pipfri), naturli 180 g 25 kr
  • 1 pk gær 0,95 kr
  • 1 liter minimælk 8,50 kr
  • 1 pk naturli fars, (minced) 400 g 25 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet cheddarost, 150 g 11,95 kr
  • 1 ps revet parmesan, ambrosi 100 g 11,95 kr
  • 10 øko. æg 27,50 kr

Kolonial

  • 2 ds aspargessnitter 2 x 8,95 kr = 18 kr
  • 1 ds flåede tomater 4,95 kr
  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 1 gl grøn pesto 7,50 kr
  • 1 ps hvide bønner, tørrede 400 g 14,95 kr
  • 1 ds kokosmælk, 400 ML 8,95 kr
  • 1 ps parboiled ris, 1 kg 7,95 kr
  • 1 ps røde linser, tørrede 400 g 14,95 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 2,50 kr

Pris

338 kr

Basislager

Ingredienser

  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • bouillonterninger
  • chili el. cayennepeber
  • garam masala
  • hvidløgspulver
  • karry
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*