Cajun chicken pasta

Vegetarisk madplan uge 51

Godeftermiddag og glædelig fredag 🙂 Nedlukningen banker igen på i mange kommuner, og det er igen nødvendigt at begrænse vores omgang med andre mennesker, og også vores indkøbsture. Jeg håber madplanerne og indkøbslisten, uanset hvilken I følger, kan hjælpe jer til lidt mere overskud i en træls tid, og ikke mindst til at minimere jeres ture i supermarkedet, indtil vi forhåbentlig snart åbner på igen.

Prisen for madplanen er 315 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 14. december, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 13. december og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Hvis du vil vide mere om fordelene ved, at spise at spise mindre kød i hverdagen, har jeg skrevet et indlæg om emnet her 🙂

Anbefalinger

Planen følger for så vidt muligt de danske kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) samt magre mejeriprodukter i alle retter. Selvfølgelig springes kostrådet omkring at vælge magert kød over, og kostrådet omkring indtaget af fisk kan heller ikke imødekommes, da vegetarer normalt ikke spiser fisk. Med hensyn til grøntsagerne er det vigtigt at man selv supplerer op i løbet af dagen, for at få det anbefalede. Madplaen indeholder en del grønt, men voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til mine madplaner inden du går igang.

Rigtig god fornøjelse med den vegetariske uge, du skal være meget velkommen til at komme med ris/ros, jeg kan bruge til at forbedre næste madplan.

VEGETARISK MADPLAN

Mandag: Grøntsagstærte
(Asparges erstattes med broccoli. Gem et par forårsløg til æggesalaten)

Tirsdag: One pot cajun pasta

Onsdag: Rugbrød med spicy æggesalat og gnavegrønt

Torsdag: Mac’n’cheese med blomkål og spinat

Fredag: Veggieburger med bønnebøffer og ovnkartofler

Lørdag: Kikærtefrikadeller med kåltzatziki og pitabrød

Søndag: Mulligatawny suppe
(kyllingen udelades)

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 1 pk fuldkornsbaguettes, øko. 2 stk 7,95 kr
  • 1 pk fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 15,75 kr
  • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr

Frugt og grønt

  • 1 agurk 6 kr
  • 1 blomkål 15 kr
  • 1 broccoli 11 kr
  • 250 g cherrytomater 12 kr
  • 1 bundt forårsløg 7 kr
  • 1 kg gulerødder 6,50 kr
  • 1 iceberg 10 kr
  • 1,5 kg kartofler 10 kr (tilbud)
  • 2 peberfrugt 2 x 6,50 kr = 13 kr
  • 2 porrer 2 x 4,25 kr = 8,50 kr
  • 1 spidskål 12 kr
  • 2 tomater, vej-selv 5 kr

Frost

  • 1 ps hakket spinat, 900 g 10,95 kr

Køl

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 12,95 kr = 26 kr
  • 100 g buko flødeost, naturel 150 g 14,95 kr
  • 1 liter minimælk 8,50 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 7,95 kr
  • 1 ps revet cheddarost, 150 g 11,95 kr
  • 2 bk frilandsæg, 6 stk 2 x 15,95 kr = 32 kr

Kolonial

  • 1 ps fuldkornspasta, 500 g 7,50 kr
  • 1 ps fuldkornsspaghetti, 500 g 6,50 kr
  • 2 ds hakkede tomater 2 x 3,95 kr = 8 kr
  • 1 ds kidney bønner 6,50 kr
  • 4 ds kikærter 4 x 6,95 kr = 28 kr

Pris

315 kr

Basislager

Ingredienser

  • BBQ-sauce el. ketchup
  • chilisauce, stærk
  • citronsaft
  • fuldkornsmel
  • havregryn
  • hvedemel
  • hvidløg
  • ketchup
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sennep

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • grøn karrypasta el. karry
  • hvidløgspulver
  • løgpulver
  • muskatnød
  • oregano
  • paprika
  • rosmarin
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*