Halløj 🙂 Så er den nye vegetariske madplan klar til jer fyldt med lækre kødfri opskrifter 🙂 Opskrifterne på ugens madplan er som altid uden kød og fisk, men der er stedet fokus på proteiner fra bønner, linser, mælkeprodukter og æg.
Prisen for indkøb til denne uges madplan er 421 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 3. juni, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 2. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Medlemsfunktion
Du kan nu blive medlem hos Sund på budget og få adgang til en række nye funktioner. Som standard medlem får du adgang til indkøbslisterne til alle madplanerne, næringsindhold på alle opskrifter, mulighed for at gemme favoritopskrifter, mulighed for at lave dine egne madplaner og få genereret en indkøbsliste hvor du også selv kan tilføje og fjerne varer. Derudover er du også fri for reklamer. Bliv medlem her og få adgang til alle funktionerne med det samme.
Nye kostråd
Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.
Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.
Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.
Velbekomme og rigtig god weekend!
UGENS VEGETARISKE MADPLAN
Mandag: Mexicansk linsegryde med sprøde ostebrød
Tirsdag: Mac’n’cheese med blomkål og spinat
Onsdag: Kokosnudler
(kog 1,5 dl røde linser som anvist på posen og tilsæt retten)
Torsdag: Butterbeans i cremet paprikasauce
(da Rema ikke har butterbeans på dåse, bruges kikærter i stedet – server med 0,5 agurk samt gulerødder)
Fredag: Vegetarisk butter chicken med pipfri
Lørdag: Tacoskaller med frijoles negros (sorte bønner)
Søndag: One pot pasta med aubergine og tomatsauce
Så bliv medlem og få adgang med det samme.