vegetar fladbrød

Vegetarisk madplan uge 47, 2023

Halløj 🙂 Så er den nye vegetariske madplan klar til jer fyldt med lækre kødfri opskrifter 🙂 Opskrifterne på ugens madplan er som altid uden kød og fisk, men der er stedet fokus på proteiner fra bønner, linser, mælkeprodukter og æg.

Prisen for indkøb til denne uges madplan er 449 kr for 2 voksne og 2 store børn 🙂 Planen gælder fra mandag den 19. november, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 17. november og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Medlemsfunktion

Du kan nu blive medlem hos Sund på budget og få adgang til en række nye funktioner. Som standard medlem får du adgang til indkøbslisterne til alle madplanerne, næringsindhold på alle opskrifter, mulighed for at gemme favoritopskrifter, mulighed for at lave dine egne madplaner og få genereret en indkøbsliste hvor du også selv kan tilføje og fjerne varer. Derudover er du også fri for reklamer. Bliv medlem her og få adgang til alle funktionerne med det samme.

Nye kostråd

I 2021 kom der nye officielle kostråd fra fødevarestyrelsen. De nye kostråd har klima som hoved fokus, hvilket helt overordnet betyder at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.

Den vegetariske madplan ligger tæt op af de nye kostråd, hvilket vil sige at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove), bælgfrugter samt magre mejeriprodukter i retterne. Selvfølgelig springes kostrådet omkring indtaget af fisk over, da vegetarer normalt ikke spiser fisk. Kødet er selvfølgelig også skåret helt ud af planen, men det er også meget godt i tråd med de nye anbefaling om at skære ned på kødet.
Med hensyn til grøntsagerne, er det vigtigt at man selv supplerer op i løbet af dagen, for at få det anbefalede. Madplanen indeholder en del grønt, men voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.


Læs evt. min vejledning til mine madplaner inden du går igang.

Rigtig god fornøjelse med den vegetariske uge!

VEGETARISK MADPLAN

Mandag: Pasta i cremet grøntsagssauce

Tirsdag: Indisk kartoffelcurry med nemme madbrød

Onsdag: Grøntsagstærte
(der bruges broccoli i stedet for asparges)

Torsdag: Sandwich med aubergine og grillost
(der bruges feta i stedet for grillost. Fetaen skal ikke på panden. Serveres med 1 agurk samt 4-8 gulerødder)

Fredag: Fladbrød med græskinspireret vegetarfyld, salat og tzatziki

Lørdag: Vegetarburger med rødbedebøffer

Søndag: Nem tomatsuppe med fuldkornsbrød

Ønsker du at se indkøbslisten?
bliv medlem og få adgang med det samme.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*