Som lovet, har jeg lavet et bud på en lækker og ikke alt for dyr 3-retters nytårsmenu. Den består af en lækker lakseroulade, roastbeef med tilbehør og brownie med is til dessert – hele herligheden koster 62 kr per person. Det er hovedsagligt roastbeefen der trækker prisen op, da den ikke er på bud. Så hvis du er lidt vaks, kan du spare lidt penge ved at finde en anden okseudskæring på tilbud eller en steg med sidste holdbarhedsdato. Jeg synes dog stadig, at 62 kr for en 3-retters nytårsmenu er ganske pænt 🙂
Jeg håber i alle får en rigtig dejlig aften og et super godt nytår!

| Antal personer |
|
- 3 æg
- 200 gram hakket spinat frost
- 1 dl fraiche 5%
- salt og peber
- 200 gram flødeost naturel
- 200 gram røget laks
- 1 spsk fraiche 5%
- 2 spsk citronsaft
- 1 tsk dild
- salt og peber
Ingredienser
Wrap
Laksemousse
|
|
- Tænd ovnen på 200 grader.
- 3 æg deles op i hvider og blommer.
- Spinaten tøes op og presses fri for væske.
- Æggeblommerne røres sammen med salt, peber, hakket spinat og en klat skyr eller creme fraiche.
- Æggehviderne piskes stive og vendes i ægge/spinat-massen.
- Smør æggemassen ud på en bageplade beklædt med bagepapir i et ca. 1 cm. tykt lag.
- Bages ved 200 grader ovn i 12-15 min., eller indtil roulademassen er fast og gyldenbrun.
- Fyldet: laks, creme fraiche, flødeost, citronsaft og dild blendes til en jævn masse og smages til med salt og peber. Laksemoussen smøres ud over den afkølede spinatbund, der rulles sammen til en roulade og stiles i køleskabet et par timer.
- Spis!
Pris pr person: 15-16 kr

| Forberedelses tid | 25 minutter |
| Tilberedningstid | 40 minutter |
| Antal personer |
personer
|
- 500 g roastbeef
- 750 g pommes røsti
- 300 g gulerødder
- 3 løg
- 150 g sugar snaps
- 3 spsk balsamico
- 0,5 dl acaciehonning
- olie
- 1 bæger bearnaise sauce
- salt og peber
Ingredienser
|
|
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Varm en pande med olie. Brun kødet godt på alle sider. Drys med salt og peber, og steg roastbeefen i ovnen i ca. 30 minutter, afhængig af kødets tykkelse, og hvor rødt du vil have det.
- Pak straks det færdigstegte kød godt ind i stanniol og viskestykker, og lad det trække mindst 15-20 minutter inden du skærer stegen i skiver af ca. 1 cm.
- Gulerødder og løg skrælles og skæres i grove stykker. Vask sugar snapsene.
- Kom grøntsagerne i et ildfastfad og vend dem sammen med acaciehonning, balsamico og 1 spsk olie. Drys med salt og peber.
- Bag grøntsagerne i ovnen ved ca. 200 grader i 20 minutter.
- Tilbered røstierne som anvist på posen og lun bearnaisesaucen.
- Server straks 🙂
Pris pr person: 18-20 kr

| Antal personer |
personer
|
- 250 g smør
- 200 g mørk chokolade
- 4 æg
- 250 g sukker
- 150 g hvedemel
- 3 spsk kakao
- 750 ml god vanillieis
Ingredienser
|
|
- Tænd ovnen på 180 grader
- Smelt smør og chokolade i en gryde, og lad det køle af.
- Pisk æg og sukker til en luftig blanding.
- Bland mel og kakao i en skål for sig og vend det herefter blandingen forsigtigt i den luftige æggemasse.
- Vend den afkølede chokoladeblanding i. Hæld dejen i en firkantet form (ca. 20 x 30 cm) eller en rund springform - foret med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen i 20-25 minutter og lad den køle af.
- Skær kagen i trekanter og server med vanillieis. Pynt evt. med friske bær eller revet hvid chokolade.
Indkøbsliste (rema 1000)
Ingredienser
Frugt og grønt
- 300 g gulerødder, vej-selv 4 kr
- 150 g sugar snaps 13,50 kr
Frost
- 1 ps hakket spinat 9,95 kr
- 1 ps kartoffel rosti, 750 g 10 kr (tilbud)
- 750 ml vanillieis, italiensk 20 kr (tilbud)
Køl
- 1 bæger bearnaise sauce, K-salat 10 kr (tilbud)
- 500 ml fraiche 5% 5 kr (tilbud)
- 200 g philadelphia 10 kr (tilbud)
- 500 g roastbeef 75 kr
- 250 g smør, kløverblomst 16,95 kr
- 2 pk varmrøget laks, 125 g 2 x 20 kr = 40 Kr (tilbud)
- 8 æg 20 kr
Kolonial
- 2 pk mørk chokolade, 100 g 2 x 7,5 kr = 15 kr
Noter
250 kr (62,35 kr pr. mand)
Basislager
Ingredienser
- balsamico
- citronsaft
- honning gerne acacie honning
- hvedemel
- kakao
- løg
- sukker
Krydderier
- dild, tørret
- salt og peber


Pingback: Sund madplan uge 1 - Sund på budget