bønnekødboller i tomatsauce

Flexitarisk madplan uge 1, 2023

Rigtig godt nytår 🙂 Årets første flexitariske madplan er blevet klar til jer med masser af lækre retter, som selvfølgelig er en god blanding af vegetarretter samt et par kødretter. Den flexitariske madplan lever op til de nye kostråd som har klima som hoved fokus. Helt overordnet betyder det, at det anbefales at spise planterigt, skære ned på kødet og skruer op for indtaget af bælgfrugter samt fuldkorn – hvilket bestemt heller ikke er skidt for vores sundhed.

Prisen for indkøb til ugens flexitariske madplan er 413 kr for 2 voksne og 2 store børn. Planen gælder fra mandag den 2. januar, tilbuddene på indkøbslisten gælder også fra mandag den 2. januar, og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.

Nye kostråd

Den flexitariske madplan følger de nye officielle danske kostråd. Det vil sige, at der vælges fuldkornsprodukter, en vis andel grøntsager (og gerne grove) i alle retter, bælgfrugter, begrænsede mængder af magert kød samt en smule fisk. Den ene fiskeret du finder på ugens madplan er dog ikke nok i forhold til det anbefalede, så jeg vil anbefale dig at spise fisk til frokost et par gange om ugen ved siden af. Det samme gælder selvfølgelig også for grøntsagerne. Voksne personer skal have 600 gram frugt og grønt dagligt (Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen), og derfor gælder det selvfølgelig om at spise grønt til dagens andre måltider, for at få dækket det anbefalede 🙂
Efter at der i 2021 kom nye kostråd, lyder anbefalingerne for kødprodukter på max 350 g kød om ugen pr. mand – og det er altså både med det du spiser til morgen, frokost og aften der er talt med her. Der er lidt mindre end de 350 gram på madplanen, da der også skal være plads til kødprodukter til morgenmad og frokost.

Du finder som altid opskrifterne til dagens menu ved, at klikke på linket i planen. Vær opmærksom på, at opskrifterne indeholder varer fra mit basislager, der derfor ikke er anført på indkøbslisten eller regnet med i budgettet. Disse varer er dog anført efter indkøbslisten, så du nemt kan tjekke om du har disse varer i dit eget lager  Vær opmærksom på at der en sjælden gang er varer på basislisten, særligt krydderierne, som ikke nødvendigvis fås i Rema 1000, men i stedet skal findes i et lidt større supermarkeder som f.eks. Superbrugsen, Føtex eller lign.

Læs evt. min vejledning til madplanerne inden du går igang.

Velbekomme og rigtig god weekend!

UGENS FLEXITARISKE MADPLAN

Mandag: Bønne”kød”boller i tomatsauce

Tirsdag: Krydret svinefilet med grøn kartoffelsalat

Onsdag: Tunhakkebøffer med salat og fuldkornspita

Torsdag: Rugbrød med hjemmelavet æggesalat og gnavegrønt

Fredag: Pitabrød med krydrede bønnedeller og græsk kålsalat
(husk at stille bønnerne i blød 10-12 timer inden brug)

Lørdag: BBQ chicken burger m. hasselback gulerødder

Søndag: Broccolisuppe med rugbrødscroutoner

Indkøbsliste (Rema 1000)

Antal 4 personer

Ingredienser

Brød

  • 2 pk fuldkornspita, 4 stk 2 x 5,75 kr = 11,50 kr
  • fuldkornsburgerboller, Hatting 4 stk 15 kr (tilbud)
  • 1 pk rugbrød, kohberg 14 kr (tilbud)

Frugt og grønt

  • 2 agurk 2 x 6 kr = 12 kr
  • 2 broccoli 2 x 10 kr = 20 kr
  • 1 bk cherrytomater på stilk, 500 g 19 kr
  • 1 bundt forårsløg 8 kr
  • 1 kg gulerødder 9 kr
  • 1 iceberg 11 kr
  • 1,5 kg kartofler 15 kr
  • 1 ps kålsalat, 300 g 15 kr
  • 1 lime 3 kr
  • 1 peberfrugt 6,50 kr
  • 1 spidskål 15 kr
  • 2 tomater, vej-selv 4 kr
  • 1 æble 2,50 kr

Frost

  • 1 ps fine ærter, 600 g 12,95 kr

Køl

  • 1 dansk filet med hvidløg og artiskok, eller ramsløg og soltørret tomat 25 kr
  • 1 pk kyllingebrystfilet med BBQ, 325 g 30 kr (tilbud)
  • 2 bk æg, 10 stk 2 x 14 kr = 28 kr (tilbud)

Mejeri

  • 2 cheasy fraiche 5%, 500 ml 2 x 17,50 kr = 35 kr
  • 1 oma madlavningsfløde 4%, 250 mL 9,95 kr
  • 1 ps revet cheddar, 150 g 15,50 kr

Kolonial

  • 1 pk fuldkornsspaghetti, 500 g 8,95 kr
  • 1 ps hvide bønner, tørrede 400 g 14,95 kr
  • 1 ds kikærter i lage 4 kr (tilbud)
  • 2 ds sorte bønner, økologiske 2 x 4 kr = 8 kr (tilbud)
  • 1 kt tomat passata, 500 ml 8,50 kr
  • 1 ds tomatpure, 140 g 3,95 kr
  • 3 ds tun i vand, 140 g 3 x 8 kr = 24 kr (tilbud)

Pris

419 kr*

*Prisen er vejledende. Jeg forsøger, at ramme så præcist som muligt, og tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis samt de priser der er opgivet fredag på vigo.dk når jeg laver plan og indkøbsliste. Prisen på grønt, mælk, etc. ændres sommetider i løbet af ugen samt, at der kan komme variation i forskellige de Rema butikker. Jeg har intet samarbejde med Rema, og har derfor ingen mulighed for at indregne eventuelle ændringer og variationer i priser.

Basislager

Ingredienser

  • balsamico
  • bbq sauce
  • citronsaft
  • havregryn
  • honning
  • hvedemel
  • hvidløg
  • løg
  • mayonnaise
  • olie
  • rasp
  • sennep
  • sukker

Krydderier

  • basilikum
  • bouillonterning
  • chili el. cayennepeber
  • hvidløgspulver
  • karry
  • løgpulver
  • oregano
  • paprika
  • salt og peber
  • spidskommen
  • timian

3 Comments

  1. Hej. Tusind tak fordi du laver denne blog. Det er en stor hjælp.
    Til denne uge har du skrevet “Køl
    1 dansk filet med hvidløg og artiskok, eller ramsløg og soltørret tomat 25 kr”. Hvilken slags filet er der tale om her?
    Mvh Emil

    • Britt // Sund på budget

      Dejligt at det kan bruges 🙂 Der står ELLER fordi du selv kan vælge hvilken du helst vil have – opskriften er den samme 🙂

  2. Fik læst opskrifterne lidt igennem og kom frem til at det nok var SVINE filet .
    Ellers tak for hjælpen

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*