Halløj! Så er der lavet en ny ugeplan (frokost og aftensmad i 7 dage) for singler.
Jeg har lavet ugeplanen efter hvordan jeg selv spiser og planlægger når jeg bor alene, hvilket bl.a. betyder at der ikke nødvendigvis er en ny ret på menuen hver dag, men i stedet spises det samme 2 dage i streg, så der skal bruges mindre tid i køkkenet. Planen lever dog ligesom familie madplanerne op til ernæringsanbefalingerne og indeholder stadig kødfri retter og lidt fisk.
Jeg har også lavet forslag til meget budgetvenlig morgenmad, som I kan se længere nede.
Prisen for ugens frokost og aftensmad til 1 person løber således op i 246 kr – Planen gælder fra mandag den 3. juni, tilbuddene på indkøbslisten gælder fra søndag den 2. juni og der handles ind i Rema 1000 – indkøbslisten kan dog sagtens bruges i andre butikker også.
Jeg er med på, at der er stor forskel på hvor meget hver enkelt spiser på en dag, så er du den meget sultne type, så må du tilpasse planen efter dit behov.
Forslag til morgenmad:
Disse er ikke inkluderet i indkøbslisten eller prisen længere nede. Du kan vælge den morgenmad du foretrækker og selv tilføje det til din indkøbsliste.
- Havregryn med mælk og frugt
(1 kg havregryn, 2 liter minimælk, 7 stykker blandet frugt = 53 kr (7,5 kr pr dag)) - 1 fuldkornsbolle med ost og peberfrugt
(1 pose fuldkorns krydderboller, 1 løs bolle, 1 pk cheasy ost i skiver, 1 pebermix = 64 kr( 9,1 kr pr dag)) - Rugbrød med æg og tomat
( 500 g rugbrød, 8 æg, 500 g tomater = 47 kr (6,7 kr pr dag)) - Knækbrød med kyllingepålæg og agurk
(1 pk wasa knækbrød, 1 pk kyllingepåløg + 1 agurk = 44 kr (6,3 kr pr dag))
Du finder flere forslag til sund og billig morgenmad lige her.
Ugeplan til singler
Mandag:
- Frokost: Fajita chicken bowl med avocado dressing
(av hele portionen og spis rester tirsdag + onsdag – gem gerne 1 spsk majs til tunsalaten) - Aftensmad: One pot cajun chicken pasta
(lav til 2 personer – spis resten tirsdag. Gem flødeost og resten af den hakkede tomater til pølsegryden)
Tirsdag:
- Frokost: rester fra mandag – Fajita chicken bowl med avocado dressing
- Aftensmad: rester fra mandag – One pot cajun chicken pasta
Onsdag:
- Frokost: Rester fra mandag – Fajita chicken bowl med avocado dressing
- Aftensmad: Fladbrød med kyllingegyros og tzatziki
(lav hele portionen og spis resten til frokost torsdag + fredag – husk at gemme resten af gøren til bød i weekenden)
Torsdag:
- Frokost: Rester fra onsdag – Fladbrød med kyllingegyros og tzatziki
- Aftensmad: Pølsegryde
(lav til 2 personer og spis resten fredag – brug flødeost i stede for madlavningsfløde og resten af hakkede tomater i stedet for tomatpure)
Fredag:
- Frokost: Rester fra onsdag – Fladbrød med kyllingegyros og tzatziki
- Aftensmad: Rester fra torsdag – Pølsegryde
Lørdag:
- Frokost: Rugbrød med hjemmelavet tunsalat
(lav til 2 personer og spis resten søndag, tøm gerne grøntsagsskuffen) - Aftensmad: Hotdogs med hjemmelavede fuldkornsbrød samt coleslaw
(lav til 2 personer og spis resten søndag)
Søndag:
- Frokost: Rugbrød med hjemmelavet tunsalat
- Aftensmad: Rester fra lørdag – Hotdogs med hjemmelavede fuldkornsbrød samt coleslaw
Så bliv medlem og få adgang med det samme.