Jeg har været i Tyrkiet et hav af gange, og jeg har virkelig forelsket mig i det tyrkiske køkken. En ret der er svær at komme uden om når man besøger Tyrkiet, er deres svar på frikadeller, nemlig køfte. Hver region har deres opskrift på køfte (og hver familie), så der findes mange forskellige smagsvarianter og måder at lave dem på. Jeg har forsøgt mig med denne opskrift, som er en blanding af flere forskellige jeg har smagt når jeg har været afsted – om de 100% autentiske skal jeg ikke kunne sige, det kan sagtens være at de er blevet tilpasset mine danske smagsløg i processen Men gode, det er de i hvert fald.
Køfte (tyrkiske frikadeller) med tyrkisk salat og pitabrød
Ingredienser
Køfte
- 400 g hakket oksekød max 10%
- 1 alm. løg
- 2 fed hvidløg
- 70 g tomatpure
- 2 spsk rasp
- en håndfuld persille
- 0,5 tsk spidskommen
- 0,5 tsk rosmarin
- 0,5 tsk chiliflager
- 1 spsk citronsaft
- evt. 0,5 æg for at gøre farsen mere sammenhængende el. lille skvæt mælk
- 1 tsk salt
- peber
Tyrkisk salat
- 4 tomater
- 1 peberfrugt
- 1 alm. løg
- 1 agurk
- 0,5 bundt persille
- 3 spsk citronsaft
- 2 spsk olie
- salt og peber
Tilbehør
- 4 fuldkornspitabrød
Sådan gør du
Køfte
- Riv løg, pres hvidløg og hak persillen fint.
- Bland alle ingredienser sammen i en skål til en jævn fars.
- Lad farsen hvile i køleskabet i minimum 30. minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Dæk en bageplade med bagepapir.
- Form farsen til 8 små aflange frikadelle og læg dem på bagepladen.
- Bag “frikadellerne” i ovnen i 20 minutter. Har du mulighed for at smide dem på grillen, gør det dem kun endnu mere lækre.
Tyrkisk salat
- Skær tomat, agurk og peberfrugt i små tern. Løget skæres i halve skiver og lægges i en skål for sig. Dæk løgene med vand og ½ tsk salt, og lad det trække imens du blander dressing.
- Bland saften fra 1 citron sammen olie og lidt salt og peber. Hak persille fint, og vend herefter dressing og persille sammen med grøntsagerne.
- Hæld vandet fra løgene og bland løgene i resten af salaten.
- Server køftene med salaten og lune pitabrød.
hej.hvor mange køfte blir der ca af denne portion?
Vi fik ca 8-9 ganske fin størrelse. Og mums! Min datter på 1.5 var helt vild med dem! Og de var også et fine for min søn på knap 4 år, selvom han er i “det kan jeg ikke lide” fasen.
Virkelig lækker ret. Vi måtte dog lave ris til. Selvom vi kun er to voksne og to børn på 1,5 og 4 år, så var der slet ikke nok til at blive mætte af.
Elsker den her opskrift ! Mine køfte falder dig meget meget let fra hinanden – har du noget råd hertil?
Næste gang vil jeg variere helt enkelt med at tilsætte hvidløg og persille salt og peber til farsen og opblødt brødkrumme i stedet for æg/rasp. Det giver bedre smag og konsistens efter min mening.