Disse lækre torskeburgere er både nemme og super børnevenlige 🙂 Det er vigtigt at torskebøfferne bliver lavet i ovnen fremfor på panden, da de på panden vil suge rigtig meget fedtstof, og derfor lige pludselig ikke er så sunde mere 😉 Velbekomme!
Sprøde torskeburgere med citronmayonnaise, salat og rodfrugtfritter
Ingredienser
- 1 ps torskeburger bøffer, Rema 1000
- 4 fuldkornsboller
- 0,5 iceberg eller kål
- 0,5 agurk i skiver
- 1 dl mayonnaise, let
- 1 spsk cheasy fraiche 5%
- 2 spsk citronsaft
Rodfrugtfritter
- 700 g blandede rodfrugter(pastinak, jordskok, persillerødder osv.)
- 1 spsk olie
- salt og peber
Sådan gør du
Rodfrugtfritter
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Vask og skræl rodfrugterne. Skær dem i tykke stænger, og vend dem i en skål med olie, samt salt og peber.
- Fordel fritterne på en bageplade med bagepapir, og bage fritterne i ovnen i ca. 45 minutter til de er gyldne og sprøde. Vend gerne fritterne undervejs.
Torskeburgere
- Salat (eller kål) snittes fint, agurk skæres i skiver.
- Torskeburgerne lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ovnen i 20 minutter til de er fyldne og sprøde.
- Rør mayonnaise sammen med fraiche samt citronsaft.
- Lun burgerbollerne og smør dem med citronmayo (gem resten som dyppelse til fritterne). Fyld bollerne med salat, agurk samt torskeburgerbøf.
- Servér med lun fritter og resten af citronmayoen.
Pingback: Sund madplan uge 4 - Sund på budget